Klinikassistent | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 13-11-2026
Er du en klinikassistent, der trives med selvstændigt ansvar, patientkontakt og en varieret hverdag ved stolen?
Hos tandlægen.dk Horsens søger vi en engageret klinikassistent, der har lyst til at blive en del af vores dygtige team.
Om klinikken
Vi er en moderne og velfungerende klinik, som bor i Sundhedshuset i Horsens. Hos os er høj faglighed og kvalitet en naturlig del af hverdagen, og det samme gælder nærvær, patienttryghed og godt humør.
Vi er 13 medarbejdere og udfører et bredt udvalg af behandlinger – fra almindelige undersøgelser og rutinebehandlinger til kirurgi og kosmetiske behandlinger.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi har en spændende og varieret stilling, hvor du primært vil arbejde ved stolen og assistere i forbindelse med behandlinger. Derudover vil du efter behov komme til at hjælpe i sterilisationen, receptionen og med forskellige praktiske opgaver.
Vi ønsker, at du både trives og får mulighed for at bruge dine kompetencer. Derfor tilbyder vi:
-
Tillid og ansvar, hvor du får plads til at arbejde selvstændigt, tage initiativ og bidrage med dine idéer.
-
Et godt kollegialt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og værdsætter en åben dialog.
-
Faglig variation og udvikling, hvor du får mulighed for at bruge og udbygge dine kompetencer. Vi ser gerne, at du allerede har erfaring med eller lyst til at lære selvstændige patientopgaver som scanning, fremstilling af provisorier, tandrensninger og patientinstruktion.
-
Fleksibilitet i arbejdstiden, hvor vi så vidt muligt tager hensyn til dine ønsker og sammen finder en løsning, der fungerer for både dig og klinikken.
Vi ønsker en opstart snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kollega.
Vi forestiller os, at du:
-
Er uddannet klinikassistent og er tryg ved at assistere en tandlæge selvstændigt fra starten.
-
Arbejder struktureret og ansvarsbevidst med fokus på kvalitet og patienttryghed.
-
Er imødekommende, positiv og bidrager til et godt samarbejde.
-
Er fleksibel, initiativrig og har mod på at tage fat – også når der er travlt.
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Hvis du kan se dig selv i stillingen, og du har lyst til at blive en del af vores team i Horsens, glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning via feltet ”Ansøg”. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte souschef Bine Padkjær på mail bp.horsens@tandlaegen.dk eller telefon 75 62 12 95.
Tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.
Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.
Der er i dag 42 klinikker i tandlægen.dk og over 850 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.