Tandplejer | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 16-10-2026
Sætter du som relativt ny tandplejer pris på plads til at lære?
Eller lægger du som erfaren vægt på sparring og udvikling?
Så kom til tandlægen.dk Struer.
Hos Tandlægen.dk i Struer får du ikke bare et job, men også faglig udvikling, sparring og et arbejdsmiljø med god energi. Er du nyuddannet, får du plads til at lære - med en solid og støttende start.
En klinik med høj faglighed og god stemning
Vores moderne og hyggelige klinik i Struer har tilfredse patienter og en hverdag, hvor samarbejde og arbejdsglæde er i fokus. Teamet består af 3 tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter, og vi prioriterer en munter tone og et stærkt fællesskab.
Vi arbejder med tidssvarende teknologi som bl.a.:
-
3D-scanning
-
Panorama røntgen
-
Moderne sterilisation
Klinikken i Struer fungerer desuden som henvisningsklinik og har et mangeårigt samarbejde med specialpraksisser, dentallaboratorier og regionssygehuse i Midt- og Vestjylland.
En tryg start – også hvis du er nyuddannet
Vi ved, starten på arbejdslivet kan være udfordrende. Derfor sørger vi for, at du får den nødvendige støtte til at finde dig godt til rette som behandler. Du bliver en vigtig del af behandlerteamet og får mulighed for gradvist at opbygge erfaring og sikkerhed i dit arbejde.
Som tandplejer hos os får du en central rolle med ansvar for bl.a.:
Tandlægen.dk – fællesskab, udvikling og mentorordning
Som en del af tandlægen.dk prioriterer vi din faglige udvikling højt. Tandplejerfunktionen er en fast og værdsat del af behandlergruppen, og du tilbydes løbende kurser samt lupbriller.
Er du ny eller relativt ny i faget, får du adgang til:
-
Bootcamp med introduktion til bl.a. særlov, journalskrivning, behandlingsplaner og PA-behandling
-
Mentorordning, så du altid har en erfaren kollega at sparre med
Vi forestiller os, at du:
-
Er empatisk og god til mødet med mange forskellige patienter
-
Er fagligt engageret og nysgerrig på udvikling
-
Trives i et team med en uformel og positiv omgangstone
-
Er fleksibel, hjælpsom og tager ansvar
-
Gerne har kendskab til Aldente (ikke et krav)
Praktisk info
Kontakt
Lyder det som noget for dig, eller vil du bare høre mere?
Kontakt gerne klinikleder Marianne Roholt på marianne.struer@tandlaegen.dk eller på tlf. 97 85 16 51
Ansøg via ”Ansøg”-feltet – vi behandler ansøgninger løbende.
Du kan læse mere om klinikken i Struer her.
tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.
Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.
Der er i dag 43 klinikker i tandlægen.dk og over 850 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.