Jobopslag

Tandplejer søges til klinik på FRB C

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 15-10-2026

Tandbro søger ny tandplejer til spændende stilling på Frederiksberg.

Er du vores nye kollega?

  • Er du en engageret tandplejer, der brænder for god patientbehandling, faglig udvikling og en hverdag med søde og dygtige kollegaer?

Vi søger en tandplejer til vores klinik på Frederiksberg 4 dage om ugen, svarende til ca. 30 timer. Der er mulighed for både færre eller flere timer efter aftale. Opstart 1/2-2027 eller efter aftale.

Hos Tandbro bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet, god patientkontakt og ikke mindst et godt arbejdsmiljø. Du får en spændende og alsidig hverdag med mulighed for at udvikle dig fagligt og blive en del af et dygtigt team.

Din personlige profil:

  • Du er uddannet tandplejer og brænder for dit fag
  • Du sætter en ære i at levere behandling af høj kvalitet og skabe tryghed for dine patienter
  • Du er god til at kommunikere og møde patienter i øjenhøjde
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • Du trives med et højt tempo og en varieret hverdag
  • Du er en god kollega, der bidrager positivt til trivslen og det gode arbejdsmiljø
  • Du er nysgerrig og har lyst til løbende at udvikle dine faglige kompetencer

Om os:

Tandbro består af 6 flotte klinikker, centralt beliggende på Frederiksberg, i Parken, Valby, Rødovre, Vanløse og på Christianshavn.

Den ledige stilling er på vores klinik på Frederiksberg, hvor du bliver en del af et stærkt og engageret team.

Alle vores klinikker har moderne udstyr, flotte lyse lokaler og et stærkt fokus på høj faglighed og patientoplevelsen. Vores fantastiske teams værner dagligt om den gode stemning og det gode arbejdsmiljø. Humøret er højt, og dagene er fyldt med smil og latter.

Vi holder ofte sociale arrangementer både på de enkelte klinikker og på tværs af klinikkerne. Hver 6. uge afholder vi fælles fagdage med kompetente eksterne foredragsholdere og efterfølgende fredagsbar.

Vi tilbyder massageordning samt mulighed for frokostordning og sundhedsforsikring.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde vores nye kollega velkommen i Tandbro-teamet.

Med venlig hilsen

Tandbro Teamet

Kontakt annoncøren