Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Nordjylland | Privat praksis | Oprettet d. 08-10-2026
Vi søger snarest muligt eller efter aftale - en tandplejer ca. 30 timer pr. uge fordelt på 4 arbejdsdage og en ugentlig fridag.
Vi er en moderne og alsidig klinik med 3 tandlæger, 5 tandplejere, 5 klinikassistenter, 1 elev og 1 administrator. Derudover har vi klinisk tandtekniker tilknyttet.
Vi vægter forebyggende behandling højt. Vi udfører alle former for tandbehandlinger bortset fra ortodonti.
Vores tandplejere har meget varierende arbejdsopgaver. De foretager de fleste af klinikkens undersøgelser og alle forebyggende behandlinger, tandrensninger samt pa-behandlinger. Her er højt til loftet og har man interesse for det er det muligt at blive efteruddannet i samt efterfølgende at udføre simple plastfyldninger.
Komplekse behandlinger planlægges og udføres i samarbejde med tandlægerne og du har faglig sparring i løbet af dagen med tandlæger og de øvrige tandplejere.
Vi har dagligt et kort morgenmøde, hvor aktuelle problemstillinger behandles.
Når du begynder hos os, vil du få en grundig introduktion i klinikkens arbejdsmetoder og til organisationen.
Vi lægger stor vægt på en afslappet atmosfære og et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte patient er i centrum og får en god oplevelse.
Vi forventer, at du er fleksibel, har humor, brænder for dit fag og har lyst til udfordringer. Du vil gerne være en del af et større team, hvor din evne til samarbejde er væsentlig.
Du vil få en god løn afhængig af dine kvalifikationer. Er dette noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning.