Tandlæge | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 06-10-2026
Er du vores nye tandlæge?
Frederiksberg Tandlægerne søger en erfaren og fagligt engageret tandlæge til en stilling på 4 dage om ugen.
En af vores tandlæger stopper efter 8 år på klinikken, og vi søger derfor en ny kollega, som kan overtage en etableret patientportefølje. Der er således patienter fra starten og mulighed for at fortsætte og udvikle et eksisterende patientgrundlag.
Hvem søger vi?
Vi søger en erfaren tandlæge, der er fagligt velfunderet, arbejder selvstændigt og sætter kvalitet højt.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
-
har nogle års klinisk erfaring
-
er dygtig inden for endodonti
-
har interesse for og gerne erfaring med større rekonstruktioner og komplekse behandlingsplaner
-
arbejder grundigt og har høje faglige ambitioner
-
er mødestabil og ansvarsbevidst
-
er god til at kommunikere og skabe tryghed for patienterne
-
har en positiv tilgang og bidrager aktivt til fællesskabet
-
er nysgerrig på dit fag og interesseret i kurser og videreuddannelse
Hvem er vi?
Frederiksberg Tandlægerne er en privatejet klinik – ikke en del af en kæde. Det betyder, at der er kort vej fra idé til beslutning, og at vi selv sætter retningen for klinikken og den måde, vi ønsker at arbejde på.
Du bliver en del af en arbejdsplads med 8 andre kollegaer, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, godt samarbejde, faglig sparring og en uformel og positiv omgangstone.
Vi interesserer os for hinanden og hjælper hinanden i hverdagen. Derfor søger vi også en tandlæge, der har lyst til at være en del af hele klinikken – ikke bare en tandlæge til en stol.
Moderne tandpleje og gode rammer
Vi følger med udviklingen inden for tandlægefaget og investerer løbende i både udstyr og faglig udvikling.
Klinikken har blandt andet mikroskop, OP og TRIOS-scanner, og vi tilbyder en bred vifte af behandlinger, herunder implantatbehandling og alignerbehandling. Derudover har vi en kirurg tilknyttet klinikken, som kommer fast én gang om måneden.
Du kommer til at arbejde i store, lyse behandlingsrum med god plads og højt til loftet.
Vi prioriterer efteruddannelse og faglig udvikling og giver plads til, at den enkelte tandlæge kan udvikle sine egne faglige interesseområder.
Om stillingen
Stillingen er på 4 dage om ugen med fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Vi ønsker én længere arbejdsdag om ugen til kl. 17, men derudover finder vi sammen en arbejdstid, der fungerer for både dig og klinikken.
Tiltrædelse: 1. december 2026 – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Har du lyst til at blive en del af Frederiksberg Tandlægerne?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til abr@fredtand, eller kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om stillingen på mobil 28 77 13 10.
Anne-Birgitte Andersen
Klinikejer
Frederiksberg Tandlægerne
Falkoner Allé 46
2000 Frederiksberg
fredtand.dk
Om Frederiksberg Tandlægerne
Frederiksberg Tandlægerne er en moderne, privatejet tandlægeklinik centralt på Frederiksberg. Vi er et team på 8 kollegaer, som lægger vægt på høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og en tryg og personlig behandling af vores patienter.