Tandlæge | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 31-08-2026
Er du vores nye kollega?
Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig tandlæge til 30–32 timer om ugen, som har lyst til at blive en del af vores team. Vi leder ikke nødvendigvis efter én bestemt profil, men brænder du for PA, endodonti, bidfunktion og æstetiske tandbehandlinger vil det være en fordel. Det vigtigste for os er, at vi finder den rette person. Derfor venter vi også gerne på dig.
Hvem er vi?
Vi er en moderne klinik med høj faglighed, godt humør og et stærkt fællesskab. Hos os arbejder tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, receptionister og øvrige medarbejdere tæt sammen om at skabe gode patientforløb. Vi tror på, at den bedste behandling opstår, når vi kombinerer høj faglig kvalitet med tryghed og godt samarbejde.
Vi forestiller os, at du
-
Har lyst til at udvikle dig fagligt og prioriterer løbende efteruddannelse
-
Sætter patienten i centrum og lægger vægt på tryghed og god kommunikation
-
Arbejder kvalitetsbevidst og har lyst til at gøre tingene ordentligt
-
Trives med faglig sparring og tværfagligt samarbejde
-
Har lyst til at bidrage positivt til vores fællesskab
-
Gerne har en særlig interesse for PA, endodonti, bidfunktion og evt. æstetiske tandbehandlinger
Vi tror på, at dygtige medarbejdere skal have mulighed for at udvikle sig. Derfor er vi også åbne over for at tilrettelægge stillingen, så dine faglige interesser og vores behov kan forenes.
Måske er det dig, vi mangler?
Hvis du kan se dig selv på en klinik, hvor faglighed, kvalitet, udvikling og godt kollegaskab prioriteres højt, er dette det rette sted for dig! Vi holder gerne døren åben for den helt rigtige tandlæge – så tøv ikke med at kontakte os, selvom du først overvejer et jobskifte på længere sigt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til klinikkoordinator Louise på 97 18 00 79.
Vi glæder os til at høre fra dig!