Tandplejer | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 10-07-2026
Arbejd på Bornholm, behold dit liv derhjemme
Er du tandplejer med passion for diagnostik, forebyggelse og parodontologi? Og kunne du tænke dig at blive en del af en klinik, hvor udvikling, samarbejde og faglighed går hånd i hånd?
Hos tandlægen.dk Rønne bliver du en del af et engageret team, hvor vi arbejder tværfagligt, deler vores viden og hjælper hinanden i hverdagen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem høj faglighed, godt samarbejde og en arbejdsplads, hvor man trives.
Benyt vores pendlerbolig - og bliv en del af holdet.
Vi tilbyder mulighed for en attraktiv pendlerordning med pendlerbolig. Så kom - nyd arbejdslivet på Bornholm og bevar samtidig din hverdag, familie og dit netværk derhjemme. Får du senere lyst til at bosætte dig på øen, er Bornholm kun ca. 35 minutters flyvetur fra København.
Som en del af tandlægen.dk får du gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling. Tandplejerrollen er en vigtig del af vores klinik, og vi investerer i både dig og dine kompetencer – blandt andet med lupbriller og relevante kurser, som vi planlægger sammen.
Hvem er du?
Du kan være nyuddannet tandplejer eller have mange års erfaring. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, har lyst til at udvikle dig og møder patienterne med nærvær, engagement og professionalisme.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
-
Undersøgelser og diagnostik
-
Forebyggende behandlinger
-
PA-behandlinger
-
Tværfagligt samarbejde med et stærkt og hjælpsomt team
Du får
-
En varieret hverdag med mange spændende patientforløb
-
Klinikassistent til de mere krævende behandlinger
-
Kurser og efteruddannelse, der matcher dine ønsker og ambitioner
-
Lupbriller
-
Et varmt og socialt arbejdsmiljø med sommerfester, julefrokoster og masser af gode hverdage
-
Mulighed for en attraktiv pendlerordning med pendlerbolig i lige uger
Mere natur. Mere faglighed. Mere fleksibilitet.
Bornholm er meget tættere på, end mange tror.
Når arbejdsdagen er slut, er der kort vej til klipper, skov, hav og nogle af Danmarks smukkeste strande. Øen byder samtidig på et levende kulturliv, gastronomi i særklasse og et stærkt lokalsamfund.
Med pendlerordningen kan du få glæde af Bornholm som arbejdsplads – uden nødvendigvis at ændre hele dit liv. Du kan få det bedste fra to verdener: et spændende arbejdsliv i unikke omgivelser og samtidig bevare din base derhjemme.
Skulle du senere få lyst til at flytte til Bornholm, venter en hverdag med korte afstande, mere tid og masser af livskvalitet.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte tandlæge Daniel Appelros på dra.roenne@tandlaegen.dk eller souschef Julie Olsen på jo.roenne@tandlaegen.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
NB: På grund af sommerferie kan svartiden i rekrutteringsprocessen være lidt længere end normalt.