Tandplejer | Fuld tid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 22-05-2026
Tandlægen.dk Ikast ønsker at udvide vores fantastiske team med endnu en tandplejer.
Hos os får du mulighed for at udvikle dig i et miljø med høj faglighed, sparring og stærkt samarbejde — uanset erfaringsniveau.
En arbejdsplads med et godt fællesskab
Hos os bliver du en del af et stærkt behandlerteam, hvor samarbejde, kvalitet og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi har rammerne, hvor du kan udvikle dig – uanset om du er ny i faget eller har flere års erfaring.
Vi er en moderne og veletableret klinik centralt i Ikast med:
-
8 veludstyrede behandlingsrum
-
Moderne teknologi som Digora, Dental Suite, CBCT-scanner og 3Shape Trios-scanner
-
Et bredt behandlingsspektrum – fra almindelig tandpleje til kirurgi
-
Et stærkt team på 20 medarbejdere, herunder 3 tandlæger, 6 tandplejere og en kæbekirurg
-
Jounalsystemet Dental Suite
Vi tilbyder dig
-
En spændende og fagligt varieret hverdag
-
Grundig sparring og tæt tværfagligt samarbejde
-
Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling
-
Lupbriller efter tre måneders ansættelse
-
Et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, humor og respekt
-
En arbejdsplads, hvor dine kompetencer bliver værdsat, og hvor du bliver set og hørt
En tryg start for nyuddannede
Er du nyuddannet, sørger vi for, at du får en god og tryg overgang fra studie til klinikliv. Du får i starten en mentor, som du altid kan trække på, når tvivlen sætter ind.
Som en del af tandlægen.dk får du desuden adgang til vores Bootcamp-forløb med introduktion til blandt andet særlov, journalskrivning og behandlingsplaner.
Vi forestiller os, at du:
-
Er empatisk og god til at møde mange forskellige patienter
-
Har faglig nysgerrighed og lyst til udvikling
-
Trives i et team med en uformel og positiv omgangstone
-
Er ansvarlig, fleksibel og hjælpsom
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte souschef Carina Jørgensen på clj.ikast@tandlaegen.dk eller telefon 70 400 168 for at høre mere om stillingen og klinikken
Send din ansøgning via ”Ansøg”-feltet. Pga. den kommende ferieperiode kan det ske, at vores rekrutteringsproces bliver længere end normalt.