Jobopslag

Tandlæge til klinik på Midtfyn

Tandlæge | Deltid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 07-05-2026

Vil du udvikle dig fagligt i en moderne klinik med stærkt fællesskab?

Vil du være en del af en klinik, der udfører alle former for tandbehandlinger – fra de generelle til de mere komplekse?

En klinik med loyale patienter og et højt fagligt niveau?

Så fat tastaturet og fortæl om dig selv.

Tandlægen.dk Ringe - prioriterer udvikling

Vi er en lys og fuldt digitaliseret klinik med 8 klinikrum beliggende i Ringe – kun 20 minutter fra Odense og Svendborg - med nem adgang til motorvej og offentlig transport.

Vi er et velfungerende team bestående af: 2 tandlæger (3 med dig), 5 tandplejere, 6 klinikassistenter, 1 elev og 1 souschef.

Vi prioriterer trivsel, faglig udvikling og et respektfuldt samarbejde i hverdagen. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel og positiv omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og sparrer på tværs af faggrupper.

Vi arbejder med moderne teknologi – herunder scanner og har fræser i huset – hvilket giver mulighed at lave bl.a. kroner på én dag.

Du vil få mulighed for at arbejde bredt med tandbehandlinger, og kun dine kompetencer og interesser sætter grænserne for din udvikling.


Om dig
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og arbejde med både simple og mere komplekse behandlinger

  • Du er proaktiv og bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø

  • Invisalign-certificering er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder
  • Opstart: 1. august 2026

  • Fleksible arbejdstider: 20–30 timer

  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling

  • Et trygt og velfungerende team med gode kolleger

  • En hverdag med variation og mulighed for at blive fagligt udfordret

Hvorfor skifte til os?
  • Mulighed for reel faglig udvikling – ikke bare rutinearbejde

  • Et stort af team af tandplejere, der varetager alle eftersyn og forebyggende behandlinger

  • Indflydelse på din egen arbejdsdag og behandlingsprofil

  • Moderne faciliteter, der gør arbejdet både lettere og mere spændende

  • Et team, hvor trivsel ikke bare er noget, man siger – men noget, man mærker

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.


Kontakt

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Lisa Birgitte Vagner via klinikkens telefonnr. 70 400 538.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

  • Ansøgningsfrist
    7. juni 2026
  • Kontakt
  • Se også
  • Ansøg