Klinikassistent | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 23-04-2026
TandreguleringKBH foretager tandreguleringer og er i en rivende udvikling.
Derfor søger vi en ny klinikassistent eller tandplejer med orto erfaring.
TandreguleringKBH er en af Københavns største privatejet specialtandlæge klinikker med speciale i ortodonti, og ledes af Specialtandlæge Sornsiri Sae-Wang.
Hos os sætter vi faglighed og service højest, og vi forventer derfor, du er en person, som sætter en ære i at gøre tingene korrekt og samtidigt formår at arbejde selvstændigt.
Hos TandreguleringKBH værdsætter vi en afslappet omgangstone og godt humør kombineret med en høj grad af faglighed.
For os er det afgørende, at vores patienter føler sig tilpas, og at de til enhver tid har tillid til vores behandlinger.
Arbejdsopgaver:
Som Orto-klinikassistent/-tandplejer vil du arbejde selvstændigt med din patienter i tæt samarbejde med Specialtandlægen.
Du vil således få ansvaret for at gennemføre bla. følgende arbejdsopgaver:
-
Forberedelse af patient behandling
-
Optagelse af materiale (3D scanning, fotos, røntgen, aftryk etc.)
-
Påsætning og kontrol af fast apparatur samt aligners
-
Seponering af fast apparatur og aligners
-
Nød behandlinger
-
Assistance ved skrue-behandlinger
-
Påsætning og kontrol af retention apparatur og aftagelige apparatur• Journalføring og patient kommunikation
-
Andet almindelig klinikassistent-/tandplejer arbejde, såsom steril
Personlige kvalifikationer:
Da vi er en klinik, der sætter service, kvalitet og faglighed højt, forventer vi du opfylder følgende kvalifikationer:
-
Du er uddannet klinikassistent eller tandplejer og har orto erfaring enten fra kommunalt eller privat
-
Du er mødestabil
-
Du er udadvendt og får energi af at være sammen med andre mennesker
-
Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk
Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår vil være konkurrencedygtige og afspejle ansøgerens kvalifikationer.
Yderligere oplysninger:
Ønskes der yderligere oplysninger vedrørende stillingen, så kan eventuelle spørgsmål rettes til klinikchef Sanaz Fayazi på tlf. 92928995
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 8. maj 2026, men samtaler afholdes løbende.
Din ansøgning og CV (gerne med et billede) skal sendes til sf@tandreguleringkbh.dk og bedes mærkes: “Ansøgning: klinikassistent/tandplejer”
Med venlig hilsen
TandreguleringKBH
Om TandreguleringKBH
Hos TandreguleringKBH er vi specialister i skræddersyede tandregulerende behandlinger til både børn, unge og voksne.
Vi har faglighed, personlighed og ærlig kommunikation placeret i højsædet, som tilsammen danner rammen for et frugtbart samarbejde, der udmønter sig i et godt resultat for alle parter.
Derfor har alle vores specialister et højt fagligt niveau, der sikrer, at du trygt og bekymringsfrit kan læne dig tilbage i stolen, mens dine ønsker går i opfyldelse.