Jobopslag

Tandlæge med særlig interesse for endodonti

Tandlæge | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 27-03-2026

Hos Sehested Tandlægerne søger vi en engageret tandlæge med særlig interesse inden for endodonti, som brænder for at arbejde med komplicerede rodbehandlinger under operationsmikroskop.

Stillingen er i første omgang på 1 dag om ugen på vores klinik på Frederiksberg, hvor dit primære fokus vil være endodonti under mikroskop. Der er på sigt mulighed for at gå op i tid.

Du vil indgå i et veletableret specialistsetup og få mulighed for at arbejde med komplekse cases i tæt samarbejde med klinikkens øvrige faggrupper.

Der vil være et struktureret introforløb, hvor du bliver grundigt introduceret til specialistsetuppet, arbejdsgange og flows samt hele teamet.

Vi lægger stor vægt på, at du føler dig tryg og godt klædt på i opstarten.

Vi forestiller os, at du:

  • Har særlig interesse for – og gerne erfaring med – komplicerede endodontiske behandlinger.
  • Arbejder rutineret eller er påbegyndt at arbejde under operationsmikroskop
  • Gerne har gennemført Tandlægeforeningens CBCT-kursus, da CBCT anvendes aktivt til forundersøgelser og behandlinger
  • Alternativt er i gang med en efteruddannelse inden for rodbehandlinger og har et klart ønske om primært at beskæftige dig med endodonti

Stillingen er derfor også en oplagt mulighed for dig, der ønsker at etablere og styrke din profil inden for endodonti.

Du vil arbejde tæt sammen med alle faggrupper på klinikkerne, og særligt med vores kirurger, når det gælder retrograde behandlinger. Vi prioriterer faglig sparring, kvalitet og et stærkt tværfagligt miljø.

Vi tilbyder derudover en lækker og sund frokostordning, faglige events og sociale aktiviteter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på amin.zadeh@sehestedtand.dk

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!