Jobopslag

Bliv tandlæge i Voksentandplejen i Vejle

Tandlæge | Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 19-03-2026

Vil du gøre en forskel for samfundets mest sårbare borgere – og arbejde i en moderne klinik med god trivsel og dygtige og erfarne kolleger?

Om jobbet

Vi har brug for endnu en tandlæge til vores erfarne team i Voksentandplejen, hvor vi arbejder med specialtandpleje, omsorgstandpleje og socialtandpleje. Her behandler vi borgere med fysiske og psykiske handicap, ældre med særlige behov og socialt udsatte, som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud.

Vi er et fagligt stærkt og engageret team, der arbejder tæt sammen om at skabe det bedst mulige tandplejetilbud. Kollegial sparring og backup er en selvfølge hos os.

Som tandlæge i Voksentandplejen får du en meningsfuld hverdag, hvor din indsats gør en reel forskel for vores brugere. Arbejdet kræver:

  • Rummelighed, tålmodighed og empati
  • Stor faglig indsigt og evne til at tilpasse behandlinger til den enkelte
  • Lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere

Vi er 1 afdelingstandlæge, 2 tandlæger, 2 tandplejere og 5 klinikassistenter, der har solid erfaring og som arbejder fast sammen som et hold, hvor faglighed, samarbejde og fællesskab går hånd i hånd. Vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på tillid, rummelighed og psykologisk tryghed. Her er plads til forskellighed, faglig nysgerrighed og gode grin. Vi har fælles temadage og sociale arrangementer på tværs af Tandplejens afdelinger.

Vores patienter er forskellige, og vi tilpasser behandlingerne til den enkeltes behov og formåen. Vi lægger vægt på tryghed, kvalitet og dialog – både med patienter og samarbejdspartnere.

Om os

Tandplejen i Vejle Kommune omfatter børne- og ungetandpleje, tandregulering og voksentandpleje – vi er i alt ca. 105 medarbejdere.

Voksentandplejen har:

  • Ca. 650 patienter i Specialtandplejen
  • Ca. 650 patienter i Omsorgstandplejen
  • Ca. 300 aftaler årligt i Socialtandplejen
  • Ca. 45 narkosedage om året, hvor vi arbejder parallelt på to klinikker i samarbejde med Børne- og Ungetandplejen

Vi holder til i Sundhedshus Vejle med moderne klinikfaciliteter og avanceret udstyr – bl.a. mikroskoper, digitale aftryk og CBCT-scanner. Vi følger med i den teknologiske og faglige udvikling og afprøver gerne nye idéer og arbejdsgange.

Vi prioriterer faglig kompetenceudvikling gennem både interne og eksterne kurser samt daglig kollegial hjælp og sparring.

“Folk vil gerne hinanden. Vi er meget forskellige i forhold til alder og baggrund, men folk er søde og får tingene til at fungere i fællesskab. Jeg plejer at sige til nye kolleger, at de er kommet til verdens bedste arbejdsplads.”

– Medarbejder i Tandplejen

Vi tilbyder dig
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • En varieret og meningsfuld hverdag
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for at arbejde under anvendelse af generel anæstesi
  • Moderne faciliteter og teknologisk udstyr
Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi vil gerne høre fra dig, uanset om du ønsker at arbejde på fuld tid eller deltid.

Ansøgningsfrist

10. april 2026

Samtaler forventes afholdt

16. april 2026

Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Afdelingstandlæge Malene Mørup på 21 76 61 39, mmoer@vejle.dk

Attester

Vi indhenter børneattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.