Om Tandlæge Steffen Lauritzen
Vores tandklinik er en hyggelig klinik, beliggende i en gammel lejlighed med højt til loftet. Modsat lejligheden er klinikken dog løbende moderniseret med både Trios scanner, egen kronefræser og CBCT scanner. Vi laver alle former for behandlinger (fraset tandregulering) og har et godt samarbejde med flere specialklinikker, når opgaverne bliver komplicerede. Vores nuværende og fuldstændigt fantastiske personale består af 2 tandlæger, 2 tandplejere, 2 klinikassistenter, 1 ufaglært medhjælper og en deltids bogholder. Det allervigtigste for os er, at det er sjovt at være på arbejde - også selvom det af og til kan være lidt hektisk. Alle er ansat på deres personlighed og positive udstråling. At de så er hammerdygtige er jo blot en bonus. Derfor leder vi efter endnu en, der passer ind i "familien" - en holdspiller med højt humør og engagement!