Jobopslag

Tandplejer til tandlægen.dk Ansager

Tandplejer | Deltid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 03-02-2026
Vi søger en tandplejer til vores team i Ansager.

Hos tandlægen.dk Ansager er der højt til loftet, og vi prioriterer både den gode stemning og et stærkt samarbejde. Vi hjælper hinanden, har glade medarbejdere og loyale patienter – og det sætter vi stor pris på.

Vi har to klinikker i Grindsted og Ansager med i alt 26 ansatte, heraf 5 tandplejer og 6 tandlæger. Flere af os arbejder på begge klinikker, og vi samles gerne på tværs til både faglige og sociale aktiviteter. I Ansager er vi 10 medarbejdere – herunder én tandplejer udover dig.

Vi bestræber os på at være i front inden for både behandling og forebyggelse. Derfor vægter vi vedvarende udvikling, sparring og samarbejde højt – både for at sikre en god hverdag og for at opretholde den store tilfredshed blandt vores trofaste patienter.

Vi giver plads til selvstændighed, samtidig med at vi prioriterer sparring, både generelt og i forhold til konkrete patienter. Derudover sætter vi den enkelte medarbejders faglige udvikling højt og tilbyder løbende kurser, bl.a. igennem tandlægen.dk's tandakademi.

Alle behandlere tilbydes lupbriller. Er du nyuddannet, sørger vi for en tryg opstart og støtte i den første tid.


Om dig og jobbet

Som tandplejer får du en vigtig rolle og bliver garant for kompetent og nærværende behandling. Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte undersøgelser, diagnostik og PA-behandlinger.

Vi vægter højt, at du:

  • Har stor empati i mødet med mange forskellige mennesker
  • Er fagligt engageret og brænder for dit fag
  • Tager ansvar og bidrager positivt til samarbejdet

Stillingen er som udgangspunkt på 27 timer om ugen, men vi tilpasser gerne efter dine ønsker.

Opstart: Hurtigst muligt.

Kontakt

Hvis du synes, stillingen lyder interessant og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte:

  • Souschef Anni Schultz Pedersen – asp.ansager@tandlaegen.dk
  • Klinikchef Irene Østerby – io.ansager@tandlaegen.dk

Send din ansøgning hurtigst muligt via “Ansøg”-knappen, da vi behandler ansøgninger løbende.



tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.

Der er i dag 43 klinikker i tandlægen.dk og over 850 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.

  • Ansøgningsfrist
    28. februar 2026
  • Kontakt
  • Se også
  • Ansøg