Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 17-11-2025
Vi søger en ekstra tandplejer til vores klinik.
Du vil have en erfaren tandplejerkollega med på sidelinjen samt 4 engagerede tandlæger. Vi søger en tandplejer på fuld tid og vi er meget fleksible med hensyn til at sammensætte et godt arbejdsliv for dig.
Du får:
• en arbejdsplads der er centralt placeret og let at komme til i bil, bus eller med tog
• fleksible arbejdstider i en fast stilling
• et godt arbejdsmiljø og et godt fagligt miljø
• sparring med kollegerne
• kurser der udvikler dig i dine interesseområder
• eget klinikrum i nye lokaler med moderne udstyr
• jævnlige behandlermøder så vi kan kalibrere og blive bedre – sammen
• patienter i alle aldre og med forskellige behandlingsbehov - vi behandler også børn
• en fyldt aftalebog
• sjove sociale arrangementer med klinikteamet
Udtalelse fra tandplejer Annemette Madsen: Jeg har medindflydelse på min arbejdsdag, gode kolleger og der er et sundt arbejdsmiljø hos Tandcare. Tryghed, fleksibilitet og ansvar er i højsædet. Jeg har været ansat i 9 år. Skriv til mig på info@tandcare.dk, så svarer jeg gerne på spørgsmål fra en kommende kollega.
Om Tandlægerne Tandcare
Hos Tandcare – dinTANDLÆGE i Esbjerg er vi 4 tandlæger, 1 tandplejer og 8 klinikassistenter. Vores målsætning i vores daglige arbejde er, at sikre vores patienter pæne og sunde tænder hele livet.
Vi ser tænderne som et vigtigt element i de sundhedsmæssige krav og den livskvalitet, man med rette kan forvente i dag. Vi udfører tandlægearbejde i hele Esbjerg området, med fokus på at bevare tændernes vitalitet og funktionsdygtighed. Vi går ind for minimal invasiv behandlingsteknik, og det forebyggende arbejde og udbedring af skader er en naturlig forudsætning for at opnå dette mål.
Forudsætninger for at kunne tilbyde den rigtige behandling, sikrer vi ved en løbende efteruddannelse af hele teamet.