Receptionist | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 10-11-2025
-
Skønne kolleger
-
Fantastisk stemning på klinikken
-
Ansvar og medindflydelse
Vil du være vores nye kollega og indgå i et team af dygtige tandlæger og klinikassistenter?
Vores flotte og moderne tandklinik er centralt beliggende på Amager. Vi udfører alle former for tandbehandling, og der benyttes det nyeste udstyr og de bedste behandlingsmetoder.
For os er et godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed og god stemning går hånd i hånd altafgørende.
Stillingen
Du vil varetage meget af klinikkens daglige kommunikation med vores patienter – herunder modtagelse af patienter i receptionen, telefonisk håndtering af bookinger, ændring af tider mv. Det er derfor helt afgørende, at du er god til at tale med patienterne, afdække deres behov og er god til IT.
Du sætter en ære i, at alle patienter får en positiv oplevelse hos os. Derudover vil du skulle varetage diverse administrative funktioner og muligvis assistere vores tandlæger.
Du har sandsynligvis nogle års erfaring med arbejde i reception eller lign. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med journalsystemet Dental Suite og med administrative opgaver. Du har sandsynligvis en baggrund som klinikassistent.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Vi ønsker stillingen besat relativt hurtigt men venter gerne på den helt rigtige.
Du kan forvente
Vi er en mellemstor klinik med 4 behandlingsrum, 6 tandlæger og 7 klinikassistenter.
Arbejdsdagen er varieret og spændende med masser af ansvar og medindflydelse. Vi har det sjovt, dagene flyver afsted, og der er masser at lave.
Vi er en moderne arbejdsplads fyldt med humor og smil og ikke mindst fantastiske kolleger, der alle bidrager til klinikkens fællesskab og gode uformelle stemning.
Vi elsker sociale arrangementer og samles flere gange årligt til hyggelige arrangementer.
Samarbejdet mellem vores tandlæger og klinikassistenter er godt og uformelt, og vi anerkender, at hver eneste medarbejder er afgørende for, at klinikken er i topform.
Ansøgning
Ansøgning inkl. CV sendes til job@amagertandklinik.dk. Skriv gerne hvilke områder/arbejdsopgaver, du tidligere har varetaget.
Har du yderligere spørgsmål vedr. stillingen kan Rasmus Thykier kontaktes på tlf. 24 83 30 50.
Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger, og der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Amager Tandklinik
Vores tandlæger og klinikassistenter er glade og passionerede – det kan du tydeligt mærke, når du besøger klinikken. Vi har et hold af dybt engagerede og dygtige mennesker – høj arbejdsglæde tiltrækker dygtige og søde medarbejdere.