Jobopslag

Klinikassistent søges til Palæklinikken, centralt beliggende ved Nyhavn

Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 10-11-2025

DRØMMER DU OM ET ARBEJDE, HVOR DU KAN GÅ HJEM MED BÅDE SMIL PÅ LÆBEN OG OVERSKUD?

Har du en naturlig ro, imødekommenhed, og lyst til at give patienter en tryg og professionel oplevelse?

Så er Palæklinikken måske lige stedet for dig? Vi søger nemlig en engageret klinikassistent, der kan indgå i et tæt og velfungerende team bestående af 4 tandlæger, 1 tandplejer, 3 klinikassistenter og 1 receptionist. Klinikken ligger centralt ved Nyhavn og huser et travlt, men hyggeligt miljø, hvor vi sætter høj faglighed og godt humør i højsædet.

Vi blev STAR CLINIC i 2024 og fik diplom for højeste patienttilfredshed i 2025 og vi er bedst bedømt på medarbejdertilfredshed, som GREAT PLACE TO WORK i 2025.

DU VIL TRIVES HOS OS, HVIS DU SØGER:

  • Faste arbejdstider, hvor arbejde og fritid kan hænge sammen.
  • Et tæt og hjælpsomt team på 4 tandlæger, 1 tandplejer, 3 klinikassistenter og 1 receptionist, der støtter hinanden, deler viden, og holder humøret højt med en uformel tone og humor.
  • Faglig udvikling med løbende efteruddannelse og kurser.
  • En klinik med charme og moderne rammer, centralt ved Nyhavn og tæt på offentlig transport.
  • Attraktive arbejdsvilkår, både når det gælder arbejdsmiljø, trivsel og løn, der matcher dine kvalifikationer.
DINE OPGAVER:
  • Assistere ved tandlægebehandlinger og sikre effektivt og behageligt forløb.
  • Sterilisering og klargøring af instrumenter.
  • Bidrage til en rolig, struktureret og positiv atmosfære i behandlerrummet.
  • Hjælpe med reception, journalføring og booking.
  • Bidrage aktivt til det faglige fællesskab og til et godt kollegialt miljø.

VORES KERNEVÆRDIER:

  • Respekt: Vi møder patienter og kolleger med anerkendelse og tillid
  • Lydhørhed: Vi lytter og skaber åben dialog.
  • Humor: Et smil og et grin letter hverdagen.

OM DIG:

  • Du er uddannet klinikassistent , der gerne vil udfordres og parat til noget nyt og spændende.
  • Du arbejder stabilt og struktureret, er god til at holde overblik og bevarer det gode humør – også når der er travlt.
  • Du er servicemindet og empatisk i forhold til patienternes behov. Du er en Teamplayer, der er stabil og trives i et kollegialt miljø med fokus på samarbejde og støtte.
  • Du er klar til at engagere dig i nye opgaver og udvikling af klinikken.

Hvis du har lyst til at blive en del af et engageret team og bidrage til den gode stemning i vores travle, men hyggelige klinik, vil vi meget gerne høre fra dig. Send venligst din ansøgning og CV til carsten.blok@colosseumklinikken.dk – vi kan ikke vente på at høre fra dig!

Om Palæklinikken - Det Bedste Valg

Velkommen til vores flotte og moderne tandklinik i centrum af Palægade

Hos Colosseum Tandlægerne Palægade er uddannelse, efteruddannelse og erfaring i orden – både hos tandlæger og klinikpersonale. Vi sætter en ære i, at yde den bedste behandling og den bedste service, og samtidig vil vi gerne give vores patienter et godt og rart førstehåndsindtryk. Derfor har vi overalt i klinikken – både i venteværelser og i de enkelte behandlingsrum – lagt vægt på at skabe nogle imødekommende og smagfulde rammer.

Kontakt annoncøren