Jobopslag

Tandplejer til Godt Smil Odense M

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 28-10-2025
Ønsker du dig en arbejdsplads, hvor du får de bedste forudsætninger for at udvikle dine faglige kompetencer, og hvor det faglige niveau og ikke mindst humøret er skyhøjt? Så er stillingen som tandplejer hos Godt Smil Odense M lige noget for dig!

Grundet travlhed og øget patientniveau søger vi nu dig, der er klar på nye eventyr!

Kort om os:

Godt Smil tandlægerne i Odense M er en nyere og moderne klinik, som åbnede i februar 2020. Klinikken er beliggende på Tagtækkervej 8, 2. sal, 5230 Odense M - tæt på IKEA og motorvejen. Vi deler parkeringsarealer med Rosengårdcentret og dermed er du altid sikker på en god og gratis parkeringsplads.

Hos os i Godt Smil tilbyder vi gode rammer og vilkår der betyder, at du som tandplejer kan koncentrere dig om arbejdet og patienterne. Samtidig prøver vi at skabe de optimale vilkår for faglig udvikling og vidensdeling.

Derudover prioriterer vi sociale aktiviteter og det at have det sjovt sammen.

Om stillingen:

Stillingen er gerne en fuldtidsstilling - 30-37 timer om ugen, men vi er også fleksible med tiderne.
Opstart: hurtigst muligt.

Vi tilbyder dig:

  • En lærerig og udfordrende hverdag med fuld aftalebog
  • En topmoderne klinik med det nyeste digitale udstyr
  • Dygtige kolleger der hjælper hinanden og har det sjovt sammen i hverdagen
  • Et Call-Center og en reception, der bl.a hjælper dig med at fylde din bog op
  • Store sparringsmuligheder

Din personlige profil:

  • Du er fagligt ambitiøs og går ikke på kompromis med kvalitet
  • Du har fokus på at dine patienter får en god og tryg oplevelse på klinikken
  • Du er en hold spiller der ønsker at bidrage til en god kommunikation og et behageligt arbejdsmiljø
  • Du har gerne kendskab til Aldente

Erfaring er en fordel, men ikke et krav, så længe du er dygtig, engageret og mødestabil.

Hvorfor Godt Smil?

Godt Smil er Danmarks førende tandlægekæde og lige nu inde i en fantastisk udvikling. Vi vokser og prøver konstant at udvikle os fagligt og forbedre vores service gennem udvikling af vore medarbejdere.

Derudover handler et godt arbejdsliv også om at have gode kolleger. Derfor prioriterer vi sociale aktiviteter og det at have det sjovt sammen.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores Area Manager Julie Rasmussen på 60138384 eller mail julie.rasmussen@godtsmil.dk.

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på mail. For at komme i betragtning bedes du derfor sende din ansøgning via vores hjemmeside under "Ledige stillinger" ved at klikke på "SØG STILLINGEN"

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt annoncøren