Jobopslag

Kære klinikassistent, - vil du køre lidt efter det gode job?

Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 02-09-2025

Man skal gå glad på arbejde og glad fra arbejde.

Savner du den gode trivsel mellem klinikassistenterne eller den rette faglighed fra tandlægerne? - så læs denne annonce til ende.

Vi er et team med et godt og stærkt sammenhold, som ønsker os en ny god kollega.
Vi er en arbejdsplads hvor vi passer på hinanden og har et godt arbejdsmiljø.
Vi er en arbejdsplads som vægter omhu og faglighed over økonomi.
Vi vil gerne have at vi ikke har mere travlt end at vi kan opfylde ferieønsker og når der med fritvalg nu er mulighed for at tage så mange ekstra fridage – så har vi brug for en ekstra kollega.

Vi er 10 klinikassistenter, 5 tandlæger og 3 tandplejere.
Vi har i øjeblikket stop for patienttilgang – men glæder os meget til at vores ene tandlæge kommer retur fra barsel til efteråret og vi kan åbne op igen.
Vi er en del som efterhånden har holdt 10, 15 og snart 20år jubilæum, så det er gode kollegaer du vil blive omgivet af – vi passe på hinanden.

Anette har eget klinikken siden 2010 – og vi er ingen del af nogen kæde.
Vi er mange der arbejder deltid og det er også en mulighed for dig, men vi ansætter dig også gerne på fuld tid.
Vi er en klinik, hvor vi støtter hinanden og hvor vi vægter etik, patienttilfredshed, høj faglighed og arbejdsglæde højest.
Vi er en arbejdsplads, hvor der er kort til smil og højt til loftet.
Vi er et sted, hvor du kan få en god arbejdsdag, og du sammen med tandlægen har tid og mulighed for at gøre en forskel for dine patienter med den rette behandling.

Vi er en klinik som fokuserer på forebyggelse og sundhed, og ikke på mersalg.
Vi har ”børnevenlige” arbejdstider – men der er også mulighed for at arbejde lange dage.
Du har selv stor indflydelse på dine arbejdstider og feriedage. Stillingen er på 18-37 timer.
Løn efter erfaring, kvalifikationer og ansvarsområder.
Klinikken blev bygget i 2007 og med knapt 500 m2 har vi en stor og lys klinik med 6 behandlerrum og god plads til alle 19 ansatte. Vi har fået lov af kommunen til at udbygge, så der vil blive ved med at være god plads selv om vi bliver flere.

Klinikken har hjemme i Jyderup, som ligger mellem Holbæk og Kalundborg, ca. 30 min fra Roskilde og 60 min fra København. Klinikken er beliggende i roligt kvarter blot 300m fra motortrafikvejsafkørsel (som om 2-4år bliver til Kalundborgmotorvejen)

Håber du synes at vi lyder interessante – så kontakt os endelig, og hellere en kort ansøgning i dag end den helt perfekte ansøgning om 14 dage.

Al kontakt og samtaler holdes fortroligt. Vi afholder løbende samtaler. Samtaler er også muligt om aftenen hjemme privat hos klinikejer Anette og Johnny Bagge
Fremsend gerne ansøgning på mail@tandskovbrynet.dk eller privat på johnnybagge@gmail.com
Tandlægerne på Skovbrynet ApS
www.tandskovbrynet.dk

Kontakt annoncøren