Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 22-08-2025
Vores ene tandplejer er flyttet langt væk og vi søger derfor en ny tandplejer til hendes stilling hurtigst muligt.
Vi er et behandler team af 2 tandlæger og 3 tandplejere. Vi søger en dygtig ny kollega, til at behandle en masse søde patienter. Hvis der er interesse er der mulighed for uddelegerede opgaver.
Vi er kendt for kvalitet og for at behandle vores patienter godt.
Klinikken har derfor et godt ry blandt patienterne i området omkring Hørsholm-Rungsted.
Vi har haft tandplejere i mange år, og patienterne er vandt til og kan godt lide at få tid hos tandplejerne. Vi kan også tilbyde en fuldt booket aftalebog med stabile patienter, der har været tilknyttet klinikken i mange år.
Da vi har en del ældre patienter vil det være en fordel, at du kunne lide at lave pa-behandlinger. Har du interesse for det, vil der også være mulighed for at oplæres til Invisalign behandling.
I dagligdagen vægter vi faglig sparring og det interne samarbejde højt. Det faglige niveau vedligeholdes både gennem kurser målrettet den enkelte og ved løbende opdatering og kurser til hele klinikkens team.
Såvel klinikkens lokaler og udstyr er meget moderne, da klinikken kom i helt nye kliniklokaler i 2019.
Vi holder af smil og godt humør, uanset at der kan være travlt.
Henover året har vi forskellige sociale aktiviteter sammen som fx julefrokost og sommerfest. Vi prioriterer at spise frokost sammen hver dag, og have tid til at fejre fødselsdage m.v.
Klinikken ligger i centrum af Hørsholm. Der er parkering lige ved klinikken, ligesom den ligger tæt ved offentlig transport.
Erfaren tandplejer foretrækkes, god løn gives.
Hvis det kunne være interessant at høre mere om os er du velkommen til at kontakte Heidi på hl@tandlaegeheidilund.dk eller 22330572.