Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 22-08-2025
Er du en erfaren tandlæge med sans for ro, præcision og fordybelse?
Har du en særlig interesse – gerne endodonti?
Ønsker du at udvikle dine kompetencer yderligere gennem praksis og evt. efteruddannelse? Send os da straks et skriv om dig!
Vi er en stor klinik i vedvarende udvikling. Vi har 9 klinikrum, moderne udstyr og er centralt beliggende ved stationen i Vejen – kun 20 minutters køretur fra Kolding centrum.
Her er vi 22 skarpe hoveder: 5 tandlæger, 6 tandplejere og en flok andre dygtige folk, der hver dag får både patienter og kollegaer til at gå hjem med et smil.
Vi laver alt fra helt almindelig tandbehandling til visse kirurgiske indgreb, og hvis du drømmer om at blive mester i noget specifikt (gerne endodonti), så skal du vide, at vi lægger vægt på efteruddannelse.
Vi tager arbejdsglæde alvorligt – men vi tager også grin, sammenhold og sociale arrangementer alvorligt. Caféaftener, sommerfest, julefrokost – du ved, de klassikere, hvor man pludselig opdager, at klinikassistenten faktisk er vildt god til karaoke.
Vi tilbyder dig:
-
Et job i et team, der faktisk vil hinanden
-
Faglig udvikling på højt niveau
-
Moderne udstyr (Interoral scanner, panorama røntgen mv.)
-
Et kollegaskab, der holder – både i og uden for arbejdstiden
-
30 timer om ugen som udgangspunkt – men vi kan tale om det
Vi leder efter dig, der:
-
Har mindst 3 års erfaring
-
Er typen, der kan samarbejde
-
Har lyst til at blive endnu bedre, uanset om du allerede er god
-
Trives i en klinik, hvor der altid er nogen at sparre med
Er det dig, vi skal have ind i flokken?
Så tryk på “Ansøg”-knappen og send din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler dem løbende.
Spørgsmål? Ring til Sue Lund på 75 36 01 16 eller skriv på sl.vejen@tandlaegen.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen – og måske give dig den bedste arbejdsplads, du nogensinde har haft.