Andet | Fuld tid | Region Sjælland | Andet | Oprettet d. 30-07-2025
Vi søger en distriktsansvarlig til Sjælland
Vi leder efter en ny kollega til vores eksterne team af distriktsansvarlige, der kan hjælpe os med kontakten til tandlæger på Sjælland.
Tandklinikker landet over efterspørger løsninger, som kan skabe ny værdi i form af øget effektivitet og god økonomi på klinikkerne. Nordenta har forhandlingen af en række kvalitets-brands og produkter, som kan løse netop disse udfordringer. Yderligere udarbejder vi individuelle koncepter til klinikkerne.
Om jobbet
Din stilling vil indeholde vedligeholdende og opsøgende salg til primært private kunder, og du vil være ansvarlig for omsætningen og indtjeningen i dit distrikt.
Du bliver en del af et velfungerende salgsteam og skal også arbejde tæt sammen med vores mange kompetente og specialiserede kolleger i Nordentas øvrige afdelinger i bestræbelserne på at skabe effektivitet på klinikkerne.
Din profil
Vi leder efter en kollega, der...
-
Er udadvendt, positiv og trives med at snakke med mennesker, og ser værdien i at arbejde selvstændigt såvel som at indgå i et team.
-
Har erfaring med kvalificeret kunderådgivning og indkøb (fx som indkøbsansvarlig) i dentalbranchen.
-
Har et kundefokuseret mindset, og gør alt for at skabe værdi og give kunden en god oplevelse i processen.
-
Er forandringsparat og har nemt ved at tillære sig nye færdigheder og viden inden for mindre, tekniske produkter.
-
Arbejder struktureret og kan holde overblik og deadlines – selv med mange opgaver eller projekter.
-
Har kendskab til Microsoft365-pakken.
Du får…
-
Et spændende og selvstændigt job i en virksomhed i rivende udvikling
-
Mulighed for faglig og personlig udvikling – og en rolle med stor indflydelse
-
En attraktiv lønpakke med fri bil, telefon og computer
-
En virksomhedskultur præget af faglighed, samarbejde og kvalitet
Vil du med på holdet?
Så send dit CV og en kort ansøgning til ansogforbrug@nordenta.dk.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Sales & Marketing Director Rikke Kruse på tlf. 93 93 29 21.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Nordenta A/S
Hos Nordenta er vi 130 specialiserede medarbejdere. Siden 1963 har vi arbejdet for at gøre det nemt at drive tandklinik.
Det startede med forbrugsvarer, og i dag består vi af seks forskellige afdelinger, der tilsammen udgør en stærk samarbejdspartner for landets tandklinikker.
Vi har alt fra forbrugsvarer, udstyr, service, kurser, og protetik til journalsystemet al dente – kort sagt, alt man skal bruge i hverdagen på en moderne tandklinik