Klinikassistent | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 09-05-2025
Højt specialiseret henvisningspraksis søger klinikassistent.
Vores team består af 6 tandlæger, 7 klinikassistenter samt 2 sekretærer.
Vi vægter et godt kollegialt arbejdsmiljø og at patienten føler sig tryg og velkommen.
Vores hverdag er præget af faste rammer og god planlægning, hvor vi i fællesskab laver godt arbejde af meget høj kvalitet for vores henvisere.
Dine arbejdsopgaver vil veksle mellem assistance ved operationer og rodbehandling, vejledning af patienter samt sterilisationsarbejde og røntgenoptagelser. Yderligere skal du kunne hjælpe til i receptionen.
Vi ser gerne, at du har erfaring samt interesse indenfor kirurgiske og endodontiske behandlinger og mestrer optagelse med digital røntgen, men det er ikke et krav.
Til gengæld skal du være smilende, pligtopfyldende, fleksibel og kunne lide at have travlt.
Arbejdstiden vil være 3 dage om ugen, mandag, torsdag og fredag, i alt 16 timer.
Vores åbningstid er 8-16.00 mandag-torsdag, fredag 8-15.00.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning og CV sendes til klinikken på mail: lindtoft@endokir.dk.
Ved spørgsmål angående stillingen kan der rettes henvendelse klinikken på tlf. 33 14 83 86.
Du kan desuden læse mere om vores klinik på www.endokir.dk.
Tiltrædelse 1/6-2025, eller snarest derefter.
Der indkaldes til samtaler løbende.
Klinik for Kirurgi og Endodonti
Tandlægerne Vibe Rud, Thomas Foldberg og Michael Lindtoft
Puggaardsgade 17, st.
1573 København V
Om Klinik for Kirurgi & Endodonti I/S
Vi er en henvisningsklinik, der tilbyder højt specialiseret behandling af endodontiske problemer.
Vi modtager patienter fra hele Danmark, men primært fra Hovedstaden, Sjælland og Øerne øst for Storebælt.
Vi lægger stor vægt på at vores personale har det godt og trives, og at vi kan have det sjovt sammen.