Tandlæge | Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 30-04-2025
Som Chief Medical Officer (CMO) hos Colosseum Danmark bliver du en nøglefigur i udviklingen af vores kliniske kvalitet, samarbejde og vækst på tværs af 25 klinikker landet over.
Colosseum Danmark søger nu en visionær og engageret Chief Medical Officer (CMO), der skal sætte retningen for vores odontologiske strategi og være en nøgleperson i samarbejdet med partnertandlæger og regionsdirektører landet over.
Jobbet:
Som CMO er du både fagligt fyrtårn, strategisk sparringspartner og en del af vores øverste ledelse. Du har ansvar for den odontologiske retning i Danmark, og er med til at sikre, at vores klinikker leverer høj kvalitet, arbejder effektivt og udvikler sig i takt med branchen.
Du arbejder tæt sammen med partnertandlæger, klinikledere og regionsdirektører, og samarbejder på tværs med administrationen. Du bliver også en vigtig repræsentant i koncernens internationale faglige fællesskab.
Dine opgaver som CMO inkluderer:
• Rådgivning og faglig sparring med klinikledere og partnertandlæger
• Sikring af høj faglig kvalitet, compliance og implementering af best practice
• Deltagelse i rekruttering og udvikling af klinisk personale
• Ledelse af faglige udviklingsinitiativer og kvalitetssikringsprojekter
• Bidrag til vurdering af materialer, udstyr og leverandøraftaler
• Klinisk arbejde som partnertandlæge – fast og evt. midlertidigt på andre klinikker
• Repræsentation i ledelsen samt i nationale og internationale fagfora
Ideelt set kombinerer du CMO-rollen, som udgør 30 % af din ansættelse, med rollen som partnertandlæge på en af vores klinikker. Som partnertandlæge er du den virksomhedsansvarlige tandlæge og dermed fagligt ansvarlig for den klinik, du driver sammen med kliniklederen.
Dig:
Du er uddannet tandlæge eller specialtandlæge og har solid erfaring fra klinisk praksis – gerne kombineret med en lederrolle. Du trives med at arbejde både med mennesker og med struktur, og du har en naturlig evne til at engagere og motivere andre omkring dig.
Du har styr på lovgivning og faglige standarder inden for odontologi, og formår at sætte en tydelig faglig retning, samtidig med at du skaber stærke samarbejdsrelationer. Du er vant til at navigere i komplekse interessentlandskaber og kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt – uanset om du står foran en ledergruppe, en klinik eller en faglig konference.
Kort sagt: Du er en fagligt stærk tandlæge med strategisk tæft, som brænder for at løfte kvalitet og samarbejde, og har lyst til at præge udviklingen af dansk tandpleje.
Ideelt set kombineres rollen som CMO med rollen som partnertandlæge på en af vores klinikker som beskrevet ovenfor, men vi er åbne for andre konstellationer afhængig af din baggrund og profil.
Vi tilbyder:
Hos Colosseum får du en unik mulighed for at sætte dit præg på både den faglige udvikling og den strategiske retning i en organisation i vækst. Du træder ind i en rolle med stor fleksibilitet, hvor du kombinerer klinisk arbejde med ledelse og faglig sparring – og samtidig bliver en del af en engageret og professionel ledergruppe.
Vi tilbyder et stærkt, tværfagligt fællesskab med højt til loftet og et fælles ønske om at løfte kvaliteten i tandplejen. Du får mulighed for faglig fordybelse, sparring med dedikerede kolleger, og adgang til både nationale og internationale netværk via Colosseum Dental Group.
Du får base på vores hovedkontor i Herlev én til to dage om ugen, og mulighed for at besøge klinikker i hele landet – med et forventet rejseomfang på 1-2 dage om måneden.
Om Colosseum:
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt på 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over at være certificeret "Great Place to Work" for 4. år i træk.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har. Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget, og til dette formål holder vi blandt andet interne kurser og bruger vores eget uddannelsescenter Colosseum Academy.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner, Mie Reenberg, på telefon 4113 6000.