Jobopslag

Tandlæge søges til Godt Smil Sønderborg

Tandlæge | Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 06-03-2025

Ønsker du dig en moderne arbejdsplads, hvor du vil spille en stor rolle i behandlerteamet og have stor indflydelse på behandlingsplanlægningen? Vil du have muligheden for at udvikle dig fagligt samtidig med at du er er på en arbejdsplads hvor vi prioriterer trivsel og arbejdsglæde højt?

Hvis ja - så har vi en masse søde patienter samt dygtige kollegaer, der venter på at møde dig hos Godt Smil i Sønderborg!

Praktisk info:

Vi søger en tandlæge til vores team i Sønderborg i link.

Stillingen er fast på 35 timer om ugen. Vi lytter dog gerne til dine ønsker og forsøger altid at være fleksible i forhold til vores medarbejdere. Vi er klar til at tage imod dig omkring 01-06-2025 eller derefter.

Klinikken råder over 11 flotte og lyse klinikrum, der er moderne indrettet med alt inden for nyeste teknologiske udstyr. Vores team består af 10 tandlæger med hvert deres speciale, 9 klinikassistenter, tre klinikassistentelever, en receptionist og en områdeansvarlig.

Vores team er internationalt forstået sådan, at vi har medarbejdere med mange forskellige nationaliteter fra bl.a. Danmark, Grækenland, Tyskland, Ungarn m.v. – dette dog uden at gå på kompromis med vores sønderjyske arbejdskultur med et godt sammenhold og store ambitioner om at være de bedste til det, vi gør.

Læs mere om klinikken i Sønderborg HER!

Vi tilbyder dig:

  • Tryghed i ansættelsen - vi har patienter nok
  • En fyldt aftalebog og mulighed for spændende behandlinger
  • Sparring og samvær med fagligt dygtige kollegaer
  • Mulighed for deltagelse i interne såvel som eksterne kurser

Din personlige profil:

  • Du har en høj faglig standard og går ikke på kompromis med kvaliteten
  • Du har fokus på at dine patienter får en god og behagelig oplevelse på klinikken
  • Du prioriterer løbende efteruddannelse – og især faglig sparring med dine kolleger

Du har ideelt set nogle års erfaring. Er du nyuddannet tilrettelægger vi behandlinger og oplæring efter din profil.

Hvorfor Godt Smil?

Godt Smil er lige nu inde i en spændende udvikling og har pt. 36 klinikker i Danmark. I takt med stigende antal klinikker og patienter, får vi også løbende brug for flere dygtige kollegaer.

Godt Smil tilbyder veltilrettelagte rammer og vilkår, samt en central administration og servicecenter, så du som behandler kan koncentrere dig om det faglige og patienterne.

Men godt arbejdsliv handler også om at have gode kolleger. Derfor prioriterer vi sociale aktiviteter og det at have det sjovt sammen! I Sønderborg har vi flere der er dygtige til at bage. Det betyder du ofte vil kunne smage det fantastiske sønderjyske bagværk.

Vil du here mere om jobbet eller gerne se klinikken?

Kontakt Sara Stangerup Billesbølle på email sara.billesbolle@godtsmil.dk

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på mail. Du bedes derfor sende din ansøgning via stillingsopslaget på vores hjemmeside - ved at klikke på "SØG STILLINGEN"