Jobopslag

Tandlæge søges til Roskilde Kommunale Tandpleje

Tandlæge | Fuld tid | Region Sjælland | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 18-11-2024

Roskilde Kommunale Tandpleje søger 1-2 tandlæger på fuldtid (35 timer ugentligt) fra 1. februar 2025 eller snarest derefter.

Vi søger tandlæge som:

  • har lyst og interesse for at arbejde med børn og unge
  • gerne har erfaring fra kommunal tandpleje
  • vil være med til at give børnene den bedste start hos tandlægen, så de opnår en sund mund og gode tandplejevaner for livet
  • vægter et højt fagligt niveau og har mod på at lære endnu mere
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner

Herudover lægger vi vægt på at du:

  • er kvalitetsbevidst, engageret og samvittighedsfuld
  • trives med en travl hverdag med mange forskellige og spændende opgaver
  • kan håndtere udfordringer med et personligt overskud
  • ønsker at indgå i et spændende team med andre engagerede medarbejdere

Om os
Roskilde Kommunale Tandpleje består af 55 medarbejdere, der er fordelt på 10 enheder i Roskilde. Vi leverer tandpleje til ca. 19.000 børn og unge i alderen 0-21 år, samt knap 600 ældre og handicappede i Omsorg-, Special- og Socialtandplejen.

Vi kan tilbyde dig et spændende job med mange udfordringer. Roskilde Kommunale Tandpleje har fokus på høj faglighed og kvalitet og på at levere en god service til vores patienter. Vi er en arbejdsplads, hvor der er fokus på -og tid til patienten Vi vægter faglig sparring på tværs af enheder og faggrupper, uddannelse og sætter udvikling af den enkelte medarbejder højt. Vi ønsker samtidigt at skabe gode oplevelser for vores patienter i en tryg atmosfære og forventer at du vil bidrage til dette.

Løn og ansættelsesforhold:
Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du har spørgsmål eller brug for flere oplysninger, er du meget velkommen til kontakte ovetandlæge Anya Phonwut på 4631 7095 eller administrativ leder Anette Schalck på telefon 4631 7093.

Ansøgningsfrist senest 3. december 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt 9. december 2024