Jobopslag

Tandlæge - gerne med interesse for kirurgi - til Odense

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 05-09-2024

Er du en tandlæge, der lægger vægt på god sparring med erfarne kolleger?

Trives du med at udføre alle typer almindelige behandlinger?

Vil du være interesseret i at lave kirurgi/implantater - nu eller på sigt alt afhængig af din erfaring?

Send da gerne et par ord om dig selv!

Tandlægen.dk Magnoliavej i Odense søger en tandlæge, der straks eller på sigt ønsker at lave kirurgi/implantaer ved behov. Derudover skal du også trives med at udføre de mindre komplicerede tandbehandlinger.

Vi er pt.13 medarbejdere - heraf er 6 behandlere, men da en af vores tandlæger har valgt at flytte til Sønderjylland, vil vi hilse dig velkommen hurtigst muligt.

Vores hyggelige klinik har ligget mange år i Odense, og har derfor en varieret og loyal patientskare. Dertil får vi løbende nye patienter, så du vil ikke kede dig hos os.

Vi værdsætter en afslappet omgangstone, hvor vi har patienterne i centrum. Vi er har således et godt og velfungerende team, der prioriterer vidensdeling, tværgående samarbejde, kvalitet og kompetenceudvikling højt. Vi hjælper hinanden, da vi har forskelllige faglige spidskompetencer. Hos os bliver du set og hørt i hverdagen.

Vi udfører alle former for behandlinger. Klinikken arbejder i øvrigt med Aldente journalsystem og er opdateret med moderne udstyr såsom 3shape Trios-scanner, reciproc -VDW, OPG og intraoral kamera


Tandlægen.dk søger for din udvikling
Som en del af tandlægen.dk er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling bl.a. i form løbende kurser relateret til tandlægefaget. Derudover er der rig mulighed for kollegial sparring på tværs af klinikkerne i kæden. Vi holder dertil årligt en fælles fagdag, hvor alle medarbejdere mødes for at være sammen om at suge viden til sig.

Alle vores behandlere får lupbriller med lys.

Om dig og jobbet
Du vil få mulighed for at arbejde med alle facetter af faget, hvor det er dine interesser og kompetencer, der sætter grænserne. Har du erfaring eller lyst til kirurgi/implantalogi er det et plus. Uagtet - hjælper vi dig på vej.

Vi vil sætte pris på, at du:

  • har en bred erfaring med tandbehandlinger
  • har empati og sans for den gode patientdialog
  • sætter en ære i dit fag og yder kvalitetshåndværk
  • lægger vægt på det gode samarbejde med kolleger


Opstart vil være efter aftale. Vi er fleksible omkring deltid/fuld tid

Kontakt
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikken på 66 17 64 14.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.

tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.

Der er i dag 44 klinikker i tandlægen.dk og over 800 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.

  • Ansøgningsfrist
    6. oktober 2024
  • Kontakt
  • Se også
  • Ansøg