Jobopslag

Tandlægeforeningen søger en engageret rådgiver til teamet i Sundhedsfaglig Rådgivning

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Andet | Oprettet d. 17-07-2024

Har du interesse for sundhedsret, og har du en solid viden inden for det tandfaglige område? Så har vi en spændende stilling, der venter på dig.

Du bliver en vigtig del af vores Sundhedsfaglige Rådgivning, hvor du får en central rolle i at vejlede tandlæger, uanset om de er klinikejere eller ansatte tandlæger, i forskellige aspekter af deres virke.

Dette inkluderer bl.a. at hjælpe med håndtering af klagesager, bistå under tilsyn fra myndigheder, rådgive om brugen af afregningsydelser og sikre korrekt journalføring. Derudover vil du som en del af vores team bidrage med kommentering på lovforslag (høringssvar) og deltagelse i arbejdsgrupper.

Din rolle indebærer rådgivning via telefon og e-mail samt personlig rådgivning af vores medlemmer og hele tandlægeteamet ude på klinikkerne.

Vi tilbyder dig:

  • Et arbejde med fokus på en bred vifte af den sundhedsfaglige lovgivning, som tandlæger arbejder under.
  • Et arbejde med kolleger, der værdsætter hinanden og et højt serviceniveau til medlemmerne.
  • Et arbejde, der kan være fuldtid eller deltid i tidsrummet mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 og fredag kl. 8.30-15.30.
  • Et arbejde, hvor vi kan love, at du vil få en alsidig og udfordrende hverdag, hvor opgaverne løses i samarbejde med vores kompetente kolleger i sekretariatet.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, fx uddannet tandlæge eller jurist med erfaring inden for sundhedsret.
  • Vi drømmer om, at du har erfaring inden for tandlægebranchen, ideelt set både klinisk erfaring og rådgivningserfaring inden for sundhedsret.
  • Er vant til brug af IT-systemer.
  • Sætter en ære i at yde en fantastisk service.

Om os:

Som medarbejder i Tandlægeforeningen bliver du en del af et dynamisk sekretariat bestående af dedikerede kolleger med forskellig baggrund. I Tandlægeforeningen arbejder vi målrettet og strategisk med fokus på vores kerneopgave, som er at have tilfredse medlemmer. Vi har en anerkendende tilgang til vores arbejdsfællesskab, hvor ledelse og følgeskab går hånd i hånd. Vi har en stærk teamånd, hvor vi ser hinanden som kompetente bidragsydere til kerneopgaven.

Vi har et arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar og fleksibilitet er centrale værdier.

Vi tilbyder flotte omgivelser i vores kontor i Tandlægernes Hus ved Amalienborg samt fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Vilkår:

Løn efter kvalifikationer. Herudover er der arbejdsgiverbetalt pension på 15 %, sundhedsforsikring og andre personalegoder, bl.a. massageordning, parkeringsordning og lækker økologisk frokostordning med fokus på sundhed og bæredygtighed.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Marianne Bockhoff på tlf.: 30280370 eller mail mbo@tdl.dk eller vicedirektør Cecilie Alsted på tlf.: 25468509 eller mail ca@tdl.dk.

Send din ansøgning samt CV via e-mail til hr@tdl.dk, mærket ”Sundhedsfaglig Rådgivning”. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:

12. august 2024. Der afholdes samtaler løbende.

Start:

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024.



Om Tandlægeforeningen:


Tandlægeforeningen er en interesse- og sundhedsorganisation, der organiserer alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningens hovedformål er at varetage tandlægernes faglige interesser og arbejde for en bedre tandsundhed. Foreningen omfatter godt 6.000 medlemmer.

Kontakt annoncøren