Jobopslag

Tandlæge med passion og faglig dedikation

Tandlæge | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 08-07-2024
Frisk på faglige udfordringer?

Vi inviterer en dedikeret tandlæge, der har hjertet og fagligheden på rette sted til at blive en del af vores klinik i Odder, blot omtrent 30 minutter fra Aarhus.

Vi tilbyder en deltidsstilling på 30 timer om ugen, afhængig af dine ønsker og hvor du kan forvente spændende faglige udfordringer og en omhyggelig støtte til din professionelle udvikling med kontinuerlig efteruddannelse. Opstart vil blive aftalt individuelt, men gerne hurtigst muligt. Stillingen er ikke nyoprettet, men du overtager nogle gode patienter fra en tidligere kollega.

Dygtigt team, inspirerende miljø

Vi er et engageret team bestående af tre tandlæger, to tandplejere samt fire klinikassistenter og en receptionist.

Ud over vores fokus på høj kvalitet og faglighed skaber vi en uformel og humoristisk atmosfære. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi deler både sociale og faglige øjeblikke. Vi er fra januar blevet en del af Dentist.dk, som står for driften af klinikken. Vores team står klar til at støtte dig i alt fra faglig sparring til tekniske udfordringer som IT og udstyr.

Tandlæge med passion og faglig dedikation

Vi søger en tandlæge, der tager sig tid til at lytte og levere en god oplevelse, hvor kvalitet er altafgørende fra start til slut. Klinikken har gode loyale patienter, og du vil have mulighed for at stifte bekendtskab med en masse forskellige mennesker.

Vi er en klinik med vind i sejlene, og har derfor brug for en tandlæge som kan give gode og rare oplevelse til patienterne.

Bliv en del af vores udvikling!

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på job@dentist.dk. Vi vender tilbage efter sommerferien.

Kom og vær med til at forme en spændende udvikling, hvor vi stræber efter at give dig den optimale plads til at udvikle dig som tandlæge og som menneske.

Vi ser frem til at byde dig velkommen!