Jobopslag

Tandplejer til Nordsjællands dejligste klinik

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 26-06-2024

Vil du gerne være en del af en ambitiøs tandlægeklinik i Espergærde – er du måske vores nye tandplejer?

Vi søger en kollega, som skal varetage vores pardontitisbehandlinger, tage del i alignerbehandlinger samt forestå kontroller og eftersyn m.m. Du skal have mod på at yde en optimal og ekstraordinær service overfor vores søde patienter.

Som tandplejer hos os er det vigtigt du kan give patienterne et højt kvalificeret og professionelt behandlingstilbud samt kunne afsøge deres behov og ønsker.

Vi søger tandplejer 25 – 35 timer om ugen, hvor arbejdstiderne fordeler sig typisk mandage til fredage i tidsrummet kl. 8-17.

Vi er en moderne veludstyret og smuk klinik beliggende centralt i Espergærde. Vi laver alle former for tandbehandlinger.

Klinikteamet består af 3 tandlæger, 2 tandplejere, 3 klinikassistenter, 1 klinikassistentelev og 1 receptionist.

Din profil:

- Du er ambitiøs og har lyst og glæde ved til stadighed at udvikle dine arbejdsområder og vores klinik.

- Du har empati og respekt for andre og en positiv og smilende tilgang til mennesker.

- Du er fleksibel og yder gerne en ekstra indsats for at give patienterne en god oplevelse.

- Du kan trives med en til tider meget travl hverdag

Vi tilbyder:

- Et fagligt og socialt fællesskab

- Faglig sparring med kollegaer og møder

- De rareste og humoristiske kollegaer

- En dagligdag i smukke omgivelser

Lyder dette som noget for dig?

Så er du velkommen til at sende dit CV/ansøgning til:

morten@tandsund.dk

Vi har tålmodighed og venter gerne på den rigtige.

Vi vil glæde os til at høre fra dig.

Kontakt annoncøren