Jobopslag

Dynamisk klinik med høj faglig standard og højt til loftet søger TDL 3-5 dage/ugen pr 1.9.24

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 17-07-2024

Vores meget vellidte og dygtige TDL-kollega har valgt at gå orthodontist-vejen og derfor står vi og mangler en afløser for ham.

Klinikken er beliggende i centrum af Slagelse,7 min. gang fra stationen. Vi har et godt ry, patienter i flere generationer og stadig tilgang af nye patienter. Vi har det travlt men også sjovt indbyrdes og med vores patienter. Teamet består at 2 erfarne KA´er, en meget dygtig elev og 2 TDL. Vi har en høj faglig standard af alle behandlinger, og kræver det samme af dig, hvorfor en kollega med erfaring vil være værdsat. Du kan også være " senior-TDL", som f.eks. ønsker få dage efter at have afhændet egen klinik.

En uerfaren TDL, eller en TDL med " Grønlandserfaring" er også meget velkommen, blot du har et godt hoved og hænderne skruet rigtigt på: Vi tilbyder et højt niveau af sparring, skulle du have behov for dette. Der afsættes tid i aftalebogen 1 x mdr. samt sparres gerne efter arb.tid / dgl

Vores KA´er har mange års erfaring, og der er KA-dækning ved samtlige stoletimer. Vi er engagerede i vores patienter, ikke blot fagligt, og dette kvitterer patienterne for med stor loyalitet.

Vi har brug for en stabil, kvalitetsbevidst kollega, som gider at tale om andet end tænder ved frokostbordet ; )Alt efter erfarings niveau har vi arbejde til 3-5 dage, med mulighed for at arbejde stillingen op på sigt. Vi arbejder 8-16, og foretrækker at have fri i weekenden.

Har du lyst til at blive en del af vores glade og dygtige team pr 1.9.24, eller snarest derefter, så send en ansøgning gerne med anbefaling.

Du skal være hjerteligt velkommen !

Venlige hilsner Heidi Nielsen

Mail : tandlaegeteamet@mail.dk

Adr. : Tandlægeteamet Heidi Nielsen, Smedegade 3 1 th, 4200 Slagelse

Kontakt annoncøren