Jobopslag

Tandplejer søges til fast stilling

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 04-06-2024

Er du en tandplejer med masser af gåpåmod og lyst til at gøre en forskel? Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring er ikke så vigtigt. Vi søger en kollega, som matcher vores team, har en positiv indstilling og stort engagement.

Vi tilbyder en hverdag med masser af udfordringer og mulighed for personlig og faglig udvikling. Hos os er der altid plads til sjov og smil, både i behandlingsstolene og i kaffepausen. Samtidig vil der være mulighed for høj grad af medindflydelse på arbejdsdagen og behandlinger.

I hverdagen vil du være en del af vores team som består nu af 4 tandlæger, 1 tandplejer og 7 klinikassistenter. Klinikken varetager næsten alle former for tandlægebehandling og tager både henvisning i PA-mikrokirurgi, bidhævning/kosmetik/TMD og narkosebehandling.

Vi er et team, der er nede på jorden og værdsætter hygge, men samtidig synes det er spændende at nørde. Vi værdsætter åbne døre på klinikken og muligheden for at sparre med hinanden. Vi søger derfor en kollega, som har lyst til at være en del af vores hyggelige team og være med til at give vores patienter en rigtig god oplevelse på klinikken. Hos os fortjener alle et smil.

Med hensyn til arbejdstiderne er vi fleksible med 20-35 timer om ugen, som ligger fornuftigt og er familievenligt. Vi ligger centralt i Bramming, cirka 35 minutter fra Kolding og 20 minutter fra Esbjerg. Vi tilbyder en god løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring. Hvis du tænker, at det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og CV, samt eventuelle anbefalinger til adm@tdlbramming.dk eller ring på 31142532/29217022. Samtaler afholdes løbende, indtil vi har fundet den rette.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Tandlægehuset i Bramming

Om Tandlægehuset Bramming

Klinikken ligger centralt beliggende i Bramming.

Vores team som består nu af 4 tandlæger, 1 tandplejer og 7 klinikassistenter. Klinikken varetager næsten alle former for tandlægebehandling og tager både henvisning i PA-mikrokirurgi, bidhævning/kosmetik/TMD og narkosebehandling.

Klinikken har moderne udstyr som OTP rtg, 3D scanner og 3D printer.

Kontakt annoncøren