Jobopslag

Erfaren tandplejer til attraktiv stilling

Tandplejer | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 15-05-2024

Vi søger en grundig og engageret tandplejer, som har lyst til at indgå i teamet på vores klinik i København ved Tivoli.

Om jobbet

Som tandplejer hos os har du dine egne patienter, og derfor forventer vi, at du er grundig, har empati, og at du henviser patienten videre til behandling, når der er behov for det.

Vi sætter fokus på at komme i mål med PA behandling og benytter både resektiv og regenerativ kirurgisk tilgang. Du har ansvaret for den fulde behandlingsplanlægning og er primus motor på paradentosebehandlinger.

Du skal indgå i er et erfarent team med to tandlæger og en tandplejer. Hverdagen er præget af alsidige opgaver, tværfagligt samarbejde og sparring.

Vi trives i et uformelt og positivt miljø, hvor alle bidrager til en god stemning, og hvor vi altid kan regne med hinandens hjælp.

Om dig

Du er en helhedsorienteret og stærk kliniker. Derudover er du stærk retorisk og god til både kommunikation og til at formidle den rette behandling.

Vi forventer, at du

  • Har min. 3 års erfaring som tandplejer
  • Har gode it-kundskaber og gerne erfaring med al dente
  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret
  • Elsker at tale med dine patienter
  • Har et positivt sind.

Om os

PLUS1 Tandlægeklinik består af fire moderne klinikker i Storkøbenhavn. Grundighed og faglighed ligger i vores DNA, men empati, indlevelse og engagement i vores patienter er mindst lige så vigtigt.

Vores klinik i København er placeret ved Tivoli med to minutters gang fra offentlig transport og med en enestående udsigt over byens tage.

Vi tilbyder

  • En selvstændig stilling, hvor du sammen med dine kolleger i klinikken forventes at skabe resultater, som kan ses og mærkes
  • Mulighed for faglig udvikling inden for fx plast, invisalign eller parodontalkirurgi
  • Et introduktionsforløb, så vi sikrer, at du kommer godt fra start
  • Månedlige behandlermøder, hvor vi har faglige oplæg, gennemgår cases og lærer af hinanden
  • Udførlige vejledninger, som løbende gennemgås og opdateres
  • Gode muligheder for personlig og professionel sparring, blandt andet gennem en-til-en behandlersessioner
  • Et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
  • Et tæt og socialt fællesskab med de øvrige PLUS1-klinikker, som du med det samme bliver en del af.

Søg stillingen i dag

Stillingen er på 2-3 dage om ugen.

Vi ønsker opstart i stillingen hurtigst muligt. Send dit CV, en kort ansøgning og referencer til job@plus1.dk.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte direktør Karin Jul Pedersen på telefon 9292 3273.

Læs mere om os på www.plus1.dk

Kontakt annoncøren