Jobopslag

Tandplejer søges til vores Godt Smil Team i Brørup

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 29-04-2024

Ønsker du dig en hverdag med faglig sparring, søde kolleger og gode muligheder for at udvikle dig?

Hvis ja - så har vi en masse søde patienter samt dygtige kollegaer, der venter på at møde dig hos Godt Smil i Brørup!

Praktisk info

I Godt Smil spiller tandplejerne en vigtig rolle, og vi oplever stor tilgang af patienter. Derfor har vi brug for en tandplejer mere til teamet.

Stillingen er med opstart primo juni eller efter aftale, og er på 30-34 timer. Vi lytter gerne til dine ønsker og behov.

Der kan forekomme enkelte lørdagsvagter.

Om Godt Smil Brørup

Vores skønne klinik er beliggende tæt på motervejen og er nem at komme til fra både Kolding, Vejen og Esbjerg.

Vi råder over 6 lyse klinikrum som alle er indrettet med moderne udstyr. Vores dygtige og dedikerede team består i øjeblikket af 5 tandlæger, 3 tandplejere og 3 klinikassistenter, 2 elever, 1 receptionist og 1 klinikkoordinator. Vores hverdag er præget af humor, sammenhold og gode relationer.

Vi tilbyder dig

  • Fleksible arbejdstider og en lønmodel der er bedre en gennemsnittet i branchen
  • En lærerig og interessant hverdag med fuld aftalebog
  • Sparring og samvær med fagligt dygtige kollegaer
  • Mulighed for deltagelse i interne såvel som eksterne kurser
  • Frugtordning og parkering foran
  • Fagligt stærkt team der alle har sans for oplæring
  • Udfordringer som du selv kan være med til at præge
  • Gode kolleger og socialt sammenhold

Som tandplejer får du dit eget klinikrum, et ServiceCenter og en reception, der bl.a støtter dig med at fylde din bog op. Du vil også få mødestabile og imødekomende kollegaer,der alle værner om og bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø.

Din personlige profil

  • Du er fagligt flittig og dygtig
  • Du har erfaring med Aldente (dog ikke et krav)
  • Du har fokus på at dine patienter får en god og sikker oplevelse på klinikken

Hvorfor Godt Smil?

Godt Smil er lige nu inde i en spændende udvikling og har pt. 35 klinikker i Danmark. I takt med stigende antal klinikker og patienter, får vi også løbende brug for flere dygtige kollegaer.

Godt Smil tilbyder veltilrettelagte rammer og vilkår, samt en central administration og servicecenter, så du som tandplejer kan koncentrere dig om det faglige og patienterne.

Men godt arbejdsliv handler også om at have gode kolleger. Derfor prioriterer vi sociale aktiviteter og det at have det sjovt sammen!

Kontakt Områdeansvarlig Bianca Pedersen på: +45 44 12 18 97 eller på: bianca.pedersen@godtsmil.dk hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på email. For at komme i betragtning bedes du derfor sende din ansøgning via vores hjemmeside under "Ledige stillinger" ved at klikke på "SØG STILLINGEN".

Jeg håber at vi tales ved!