Jobopslag

Vi udvider og søger en 3. tandlæge

Tandlæge | Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 19-04-2024

Vi søger en dygtig kollega, som en del af vores team. Klinikken ligger i Langå, syd for Randers med to tandlæger og to tandplejere. Vores patienter byder på en bred vifte af faglige udfordringer, hvilket kun er blevet forøget efter sammenlægning af byens to klinikker.

Vi tilbyder en fagligt spændende og udviklende hverdag, med mulighed for at udføre både simple og komplicerede behandlinger. Her udføres en del bidfunktionsbehandlinger, som det også vil være muligt at blive en del af.

Vi søger et langsigtet samarbejde med fokus på faglig kvalitet og udvikling. Her vægter vi en god patientoplevelse og service højt, og det ønsker vi også af en fremtidig kollega.

Vores kommende kollega er

  • Fagligt velfunderet og rutineret, samt samarbejdsvillig og fleksibel
  • Har en høj arbejdsstandard i forhold til sine behandlinger
  • Må meget gerne have interesse indenfor ekstraktioner, kirurgi og/eller endodonti.
  • Kan formidle den rette behandlingsplan, som er lagt ud fra patientens behov.

Du vil opleve

  • En visionær klinik med et tæt samarbejde mellem klinikkerne
  • Et stabilt og stort patientgrundlag med god tilgang, da klinikken dækker et stort opland
  • Alle typer behandlinger indenfor konventionel tandpleje
  • Faglige udfordringer, samt et varmt og indbydende arbejdsfællesskab
  • Behandlermøder som afholdes løbende med de øvrige 6 tandlæger og 6 tandplejere
  • En topmoderne klinik med adgang til det nyeste udstyr herunder; dentalmikroskop, Trios og 3D print.

Transport til klinikken

  • Tog til døren - mellem Aarhus og Randers og forbundet til Viborg, Skive og Struer
  • Kørselsafstand er 15 min. til Randers, 35 min. til Viborg, 35 min. til Aarhus og 30 min. til Hobro.

Stillingen er fordelt på 4 dage (28-32 timer) om ugen.

Vi glæder os til at høre fra dig. Samtaler vi blive afholdt løbende.

Ansøgning:
Send din ansøgning inkl. cv og evt. udtalelser. Ansøgninger behandles løbende og fortroligt. For yderligere information er du velkommen til at kontakte klinikejer Rikke Freitag på 5160 3006.

Om Tandlægehuset i Langå ApS

Vi arbejder teambaseret og på tværs af klinikkerne. Vi tilbyder alle former for behandlinger fra almindelig tandpleje til komplicerede kosmetiske og kirurgiske løsninger.

Vi er 25 kollegaer fordelt på to klinikker tæt på hinanden i Silkeborg og Randers kommune.