Jobopslag

Tandlæge på deltid eller fuldtid søges til hyggelig klinik beliggende i Nordsjælland.

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 15-04-2024

Vi søger en erfaren tandlæge til vores klinik i havnebyen Hundested få minutter fra togstationen og tæt på byen.

Vi er en mindre klinik med en afslappet omgangstone. Det er vigtigt for os, at patienterne altid mødes med et smil og føler sig trygge, og at kvaliteten altid er i fokus.

Klinikken består af en tandlæge og to klinikassistenter samt en adm. medarbejder. Ifølge Gry, som er klinikassistent, er det bedste ved at arbejde på klinikken: ”De mange søde patienter og skønne kollegaer, selv efter 29 år på samme klinik går jeg stadig glad på arbejde. For mig er det skønt at arbejde i en lille by, hvor man hurtigt får et genkendeligt og troværdigt forhold til patienter.”

Klinikken har 2 behandlingsrum og er opdateret i forhold til udstyr samt it, hvor vi arbejder i Aldente.

Du får mulighed for et selvstændigt job med udviklingsmuligheder samt en fyldt aftalebog. Skulle du gå med et ønske om at blive ejer, er dette også en mulighed.

Du kan læse mere omkring klinikken på vores hjemmeside http://www.hundested-tand.dk/

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på hundested-tand@webspeed.dk eller telefon 26 13 59 25.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt annoncøren