Jobopslag

Aalborg Universitetshospital Kæbekirurgisk afdeling Uddannelsesstilling, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi

Tandlæge | Fuld tid | Region Nordjylland | Offentlig - Stat | Oprettet d. 02-04-2024

Ved Kæbekirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital er en uddannelsesstilling til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi ledig til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Stillingen er en 5- årig blokansættelse, hvoraf et år af uddannelsen foregår ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital.

Målbeskrivelsen for uddannelsen kan findes på www.sst.dk

Vi tilbyder en stilling i en udviklingsorienteret afdeling med et engageret personale.

Yderligere information om afdelingen kan findes på www.aalborguh.rn.dk

Afdelingens detaljerede uddannelsesprogram kan rekvireres.

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger (herunder stillings- og funktionsbeskrivelse) kan indhentes hos: Uddannelsesansvarlig overtandlæge Kristian Rude, tlf. 97 66 90 73, e-mail: krru@rn.dk.

Ansøgningsfrist: den 15. maj 2024.

Ansøgninger modtages elektronisk via Region Nordjyllands jobportal.