Jobopslag

Travl klinik i København søger sød, frisk og erfaren klinikassistent.

Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 25-05-2023

Vi søger en ny kollega til vores klinik centralt i København, gerne hurtigst muligt, som kan indgå i vores sammenkørte team med 3 tandlæger, 2 tandplejere og 4 KA.

Arbejdstiderne på 32-37 timer om ugen ligger fornuftigt og familievenligt, klinikken har lukket i weekenden. Vi ligger centralt i København K, tæt på offentligt transport og mulighed for parkering, hvis du kommer i bil.

Klinikken er moderne og vi varetager næsten alle former for tandlægebehandling, men vigtigst har vi nogle rigtig søde og dygtige kollegaer, som sætter en uformel tone og sjov hverdag højt, og hvor det falder alle naturligt at hjælpe hinanden. Vi søger derfor en kollega, som har lyst til at være en del af vores hyggelige team og være med til at give vores patienter en rigtig god oplevelse.

Vi værdsætter positivitet og udadvendthed samt lysten til at få en, til tider, travl dagligdag til at glide og at hjælpe dine kollegaer som et team. Det er vigtigt at kunne tænke selv, at udvise mødestabilitet og imødekommenhed. Dine primære arbejdsopgaver vil være at assistere tandlægerne, arbejde i sterilisationen, afspritning og klargøring, tage en telefon samt varetage andre driftsmæssige opgaver. Med andre ord en dynamisk hverdag med alsidigt arbejde. Kendskab til Dental Suite er en fordel, men ikke en forudsætning.

Hvis du tænker, at det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og cv, samt eventuelle anbefalinger til anneaaby@live.dk eller ring på 61659397 efter kl. 18. Samtaler afholdes løbende, indtil vi har fundet den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Anne Aaby Tandlægerne ved Peblingesøen

Kontakt annoncøren