Tandlæge | Fuld tid | Region Midtjylland | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 25-05-2023
I Ringkøbing-Skjern kommunale Tandpleje har vi en ledig tandlægestilling 5 dage/uge, - vi hører også gerne fra ansøgere, der ønsker et andet timetal. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller evt. med start efter sommerferien.
Arbejdsstedet er på kommunens tandklinikker i Ringkøbing og Skjern. Patientgruppen er børn og unge 0-21 år. Som tandlæge består en stor del af dine arbejdsopgaver af tandbehandling. Hovedsageligt caries- og traumebehandlinger men også efter ønske og kompetencer mere specielle opgaver som f.eks. endodonti, hemisektioner af primære molarer, Halls teknik, behandling af MIH-tænder, behandlinger under pæmedicinering, kirurgiske behandlinger samt behandling med ætsbroer. Desuden indgår undersøgelse, diagnostik, risikovurdering og behandlingsplanlægning samt sundhedsfremmende og forebyggende tandpleje som en vigtig del af dine opgaver.
Vi har mange og gode erfaringer med ansættelse af nyuddannede tandlæger, og du er meget velkommen til at aflægge et uforpligtende besøg. Personalegruppen i Tandplejen består af 6 tandlæger, 5 tandplejere og 20 klinikassistenter ligeligt fordelt på kommunens to klinikker i hhv. Ringkøbing og Skjern. Vi har en høj grad af uddelegering, og vores dagligdag er præget af samarbejde og sparring, så vi sammen kan levere høj kvalitet og gode oplevelser til vores brugere. Vi har gode muligheder for kompetenceudvikling. Vi ønsker os en kollega, der
- har lyst til at samarbejde med børn, unge og forældre
- er god til at kommunikere og kan indgå i et team med vægt på høj faglighed
- er fleksibel og ansvarsbevidst og trives med skiftende udfordringer
- er en holdspiller med godt humør, der kan bidrage til, at vi trives i en travl hverdag
Læs om vores tandpleje her: https://rksk.boernetandplejen.dk/ (se link)
Find vores sundhedsplan her: Sundhedsplan-2018-2022 (se link)
Kontakt tandlægernes tillidsrepræsentant i Ringkøbing-Skjern Kommune:
Tlf. 99742275, mail katrine.larsen@rksk.dk
Kontakt overtandlægen her: Tlf. 99741646, mail ulla.henningsen@rksk.dk
I Ringkøbing-Skjern Kommune tager vi os af hinanden – også i fritiden:
· Vi har plads til det hele, tjek www.flytmodvest.dk (se link)
· Klubben for unge InWestjylland finder du her: https://www.facebook.com/InWestjylland/ (se link)
Ansøgning sendes sikkert til ulla.henningsen@rksk.dk .
Ansøgningsfristen er d. 15. juni 2023. Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhenter Ringkøbing-Skjern Kommune rutinemæssigt børneattest for alle, der skal arbejde med børn og unge. Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores tandpleje.