Elev til klinik i udvikling søges!

Klinikassistentelev

Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 24. november 2022

Til min mindre klinik i Gentofte søger jeg nu en elev.

Opstart omkring januar/februar 2023.

Du er…. Færdig med grundforløbet, eller har gennemført 1. hovedforløb på en kortidskontrakt. Som person skal du være ansvarlig, nysgerrig, omstillingsparat og gerne være i besiddelse af et stort overblik og et godt humør!
Da vi har mange internationale patienter, er gode engelskkundskaber en fordel.

Vi er 1 tandlæge (mig), 1 tandplejer, 1 kæbekirurg og 2 klinikassistenter.
Vores patienter har gået her igennem mange generationer, og derudover har vi stor tilgang af nye patienter.

På klinikken udfører vi alle former for behandlinger – store som små. Vi har panorama røntgen, Trios scanner og vi laver tandretning med Invisalign. Der benyttes Aldente journalsystem. Klinikken er ikke en del af en kæde, der er ikke weekend åbent og vi ligger centralt ift. offentlig transport. Gratis parkering.

Vi kan tilbyde en stilling med udfordringer, egne ansvarsområder, betalt frokost, gode arbejdstider, søde patienter og et team med bred erfaring og teamånd. Motiveret ansøg, cv samt referencer sendes på mail: mail@gentoftetandklinik.dk Skriv ELEV i emnefeltet.

Ser frem til at høre fra dig!

Caroline Lorck

Klinikejer