Erfaren tandplejer søges

Tandplejer

Deltid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 3. maj 2021

Vestsjællands Tandlægecenter er en moderne tandlægeklinik i Slagelses centrum.

Hovedformålet i vores behandlinger for vores patienter er altid kvalitet frem for kvantitet og hurtighed. Vores værdigrundlag er sjov, tryghed og integritet. Med disse kerneværdier arbejder vi for at give vores patienter tryghed med deres tænder i tide!

Vi arbejder i en flad struktur, hvor ingen er mere end andre. Vi er gensidigt afhængige af hinanden og hjælper hinanden. Netop derfor har vi følelsen af at ”danse” sammen, når teamet samarbejder. Det er en følelse, som vi er helt bevidste om, og stræber efter hver dag!

Klinikken består af to tandlæger, en klinikchef, to klinikassistenter og tre klinikassistentelever. Vi tilbyder en stilling på ca. 30 timer.

Vi forventer, at du tager selvstændigt ansvar og initiativ, er empatisk og engageret, arbejder struktureret, og at du har overblik. Karaktertræk som åbenhed og holdånd er afgørende, ligesom det er vigtigt, at du er smilende og imødekommende overfor patienterne.

Vi lægger stor vægt på udvikling af den enkelte medarbejders faglige kompetencer, og vil støtte op med relevant uddannelse på klinikken såvel som eksternt.

Du vil få ansvaret for: • Profylaktisk dialog med patienterne • Samarbejde med de andre faggrupper • Behandling af den akutte patient og tentative diagnoser • Pa-behandlinger og laser i pa-behandlinger • Scanning med iTero • Panoramarøntgen • CT-scanning • Invisalign behandling.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, der skal sendes til Sanne Lindby på info@vtand.dk.

Vi holder samtaler i uge 21.

VESTSJÆLLANDS TANDLÆGECENTER Slotsgade 18 • 4200 Slagelse Tlf. 58 52 46 34 • www.vtand.dk