Aarhus C, deltidstilling

Tandlæge

Deltid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 3. maj 2021

Tandlæge søges til hjertet af Aarhus.

Vil du være vores næste tandlæge? I forbindelse med en af vore tandlæger flytter til en anden landsdel tilbyder vi en 3 dages stilling til at viderføre en stabil og loyal patientgruppe.

Den opslåede stilling giver mulighed for at arbejde inden for alle fagets grene. Klinikken tilbyder så godt som alle behandlinger, når det er påkrævet i tæt samarbejde med vore lokale teknikere, kirurger og orthodontister.

Herudover kan stillingen også indebære behandling af odontofobikere. Klinikken er blandt andet kendt for at være særlig god til patienter med tandlægeskræk. Ud over høj faglighed lægger vægt på det hele menneske i vores daglige arbejde.

Tandlægerne Ryesgade er en uafhængig almen praksis, hvor kontinuerlig udvikling altid har præget klinikken. I 2020 gennemgik klinikken en omfattende modernisering. Denne medførte blandt andet at vores venteværelse blev kåret til Danmarks bedste.

Livskvalitet og det sundhedsfremmende aspekt er den primære motivation for vores virke. Vi er 3 tandlæger inkl. dig, 3 tandplejere samt 4 klinikassistenter. Vi tager alle tager ansvar for klinikken og brænder for at arbejde i et godt teamwork og arbejdsmiljø.

Du er den rigtige tandlæge for os, hvis du ønsker fortsat faglig udvikling og ønsker at være en del af et hold hvor sparring, fleksibilitet, respekt, og samarbejde på tværs af faggrænser er en selvfølgelighed. Vi forventer yderligere, at du er velfunderet i tandlægefagets aspekter, og er en dygtig håndværker.

Den opslåede stilling byder rig mulighed for udvikling, en udvikling du selv har mulighed for at præge sammen med os. Stillingen kan tiltrædes 1. juli eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning m. relevante referencer sendes til: Janne Lethan på mail: jl@tandlaegerneryesgade.dk

Ansøgningsfrist 15. maj 2021