Klinikleder til børne- og ungeklinik i Center for Tandpleje i Odense Kommune

Tandlæge

Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 29. april 2021

Til Center for Tandpleje i Odense Kommune søger vi en engageret tandlæge, der som klinikleder vil varetage kliniske opgaver samt stå i spidsen for den daglige drift af Paarup børne- og ungeklinik.

Som klinikleder er du ansat i Center for Tandpleje og vil, ligesom Tandplejens øvrige klinikledere, indgå i Center for Tandplejes ledergruppe. I det daglige er du tilknyttet Paarup Tandklinik, der ligger ved Paarup Skole, og er en veletableret klinik med et børnegrundlag på cirka 6.500 børn og unge.

Sammen med klinikkens 1. klinikassistent tilrettelægges den daglige drift, og du indgår selv i det kliniske tandlægearbejde – ved stolen og ved delegering af opgaver. Via din deltagelse i centerets ledergruppe indgår du i et stærkt fagligt fællesskab og bidrager til at understøtte overtandlægen i drift og udvikling af tandplejen i Odense Kommune.

Om dig

  • Du er uddannet tandlæge med ret til selvstændigt virke
  • Du går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge
  • Du har en anerkendende tilgang til børn og unge – og deres forældre
  • Du trives som del af et hold og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet og ønsker at udvikle dig imod daglig drifts- og personaleledelse. Du kan have erfaring fra en lignende stilling, men det kan også være dit første lederjob.

Der vil være et fortsat fokus på at understøtte både din tandfaglige og din ledelsesmæssige udvikling via fx kurser og videreuddannelse.

Om os

Center for Tandpleje består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 170 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne.

Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at løse fremtidens udfordringer på det kommunale tandplejeområde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 35 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1. august 2021.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte ovetandlæge Irene Lund på tlf. 23 80 62 15 hverdage mellem kl. 8:00 og 10:00 eller pr. e-mail irlun@odense.dk. Du er også velkommen til at sende en e-mail/sms med ønske om at blive ringet op samt forslag til tidspunkter. Læs mere om Center for Tandpleje på www.odensetandpleje.dk

Det praktiske

Ansøgningsfristen er 27. maj 2021. Samtaler afholdes i uge 22 og 23.

Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser.