Klinikassistent eller tandplejer til Tandreguleringen i Haderslev

Tandplejer

Fuld tid | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 22. februar 2021

Tandplejen i Haderslev Kommune søger en ny fast klinikassistent eller tandplejer til en fuldtidsstilling på Tandreguleringen. Ansættelsen har en normering på 33,71 timer i ugen, svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer, idet man har 20 ekstra årlige fridage ud over normal ferie og helligdage. De 20 fridage vil være placeret på skolefridage.

Vi søger stillingen besat fra den 1. maj 2021 eller snarest derefter.

I Tandplejen i Haderslev Kommune har vi et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor vi prioriterer faglig sparring højt. Vores klinikker har en god standard, vi arbejder med TM-tand som journalsystem og anvender VisiQuick til røntgen.

Vores Tandregulering har til huse i en flot historisk bygning i centrum af Haderslev og er nyligt renoveret. Du vil på Tandreguleringen blive en del af et kompetent behandlerteam på en velfungerende klinik med dygtigt og meget dedikeret personale, hvor vi sætter de gode samarbejdsrelationer højt.

På Tandreguleringen vil du desuden komme til at arbejde tæt sammen med vores specialtandlæge.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og udfordrende job med mange afvekslende arbejdsopgaver
  • Et job med mulighed for ansvar og en vis grad af selvstændige opgaver, herunder patientforløb i tæt samarbejde med vores specialtandlæger, alt efter kompetence og erfaring
  • Vi tilbyder grundig teoretisk undervisning samt sidemandsoplæring ved stolen
  • Gode kollegaer, som altid står klar til at hjælpe
  • En stilling som passer godt til den travle børnefamilie og giver mulighed for et aktivt fritidsliv.

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for tandregulering og meget gerne klinisk erfaring
  • Møder vores patienter i øjenhøjde og med et positivt sind
  • Er åben for at lære nye ting samt god til at give og modtage tilbagemeldinger.

Tandplejen i Haderslev Kommune servicerer 12.000 af kommunens ca. 56.000 borgere. Godt 11.500 af vores patienter er børn og unge, resten er omsorgs- og specialtandplejepatienter. Vi er 43 ansatte, fordelt på tre behandlingsklinikker og en samlet tandreguleringsklinik.

Vi bor i et naturskønt område strækkende sig fra Lillebælt og 60 km ind i Sønderjylland. Vi har et gedigent servicetilbud, et spændende kulturelt tilbud og er trafikalt placeret i den sydlige del af Trekantområdet med kort afstand til motorvejen.

Yderligere oplysninger

Få mere at vide hos klinikleder Pia Stoklund Larsen på telefon 74 34 80 80 eller mail: plar@haderslev.dk

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og bilag senest mandag den 15. marts 2021, kl. 12. Vi påtænker at afholde samtaler mandag den 22. marts 2021.

Om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation. Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave. Haderslev Kommune har røgfri arbejdstid. Medarbejdernes sundhed er i fokus og med røgfri arbejdstid vil vi beskytte medarbejdere mod tobaksrøg i arbejdsmiljøet, støtte medarbejdere, der gerne vil være røgfri, og sikre at nye medarbejdere og unge ikke begynder at ryge på arbejdspladsen.

Kontaktdata

Se også