Tandplejer til vores klinik i Ringkøbing

Tandplejer

Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 20. november 2020

Dentist.dk søger en tandplejer til vores klinik i det vestjyske. Stillingen er et vikariat der løber fra 1/12-2020 til 31/12-2021. Du har dermed over et års arbejde foran dig.

Teamet er dynamisk, positivt og vant til en travl dag med udfordringer men altid med humor og glimt i øjet. Personalegruppen består af 3 tandlæger, 1 tandplejer foruden dig, 5 klinikassistenter, 2 receptionister og vi har desuden eget laboratorium med 1 klinisk tandtekniker.

Som tandplejer hos os skal du kunne arbejde selvstændigt, men stadig bidrage til klinikkens faglige udvikling sammen med de andre behandlere. Vi har for et par år siden lagt 2 klinikker sammen, hvilket har givet os rigtig travlt. Derfor handler det om, at du har hænderne skruet rigtigt på, er kvalitetsbevidst samt trives og kan holde roen i en travl hverdag.

Klinikken er en del af Dentist.dk, som har 19 klinikker rundt i hele landet. Blandt behandlerne er der rig mulighed for faglig sparring, både i Ringkøbing og på tværs af klinikkerne. Vi har tandlæger og tandplejere med erfaring indenfor samtlige behandlingsformer herindunder implantologi og ortodonti.

Vi er interesserede i, at vores behandlere har så mange kompetencer som muligt, så hos os sætter du selv grænser for hvilke behandlinger du vil udføre, så længe du kan dit kram. Ellers sørger vi for, at du kommer til det gennem faglig sparring og kurser for at opnå færdighederne.

Kan du være imødekommende overfor vores patienter, skabe tryghed mellem behandler og patient samt har kompetencerne på plads? Så send os din ansøgning og CV på email: job@dentist.dk og skriv ’Tandplejer Ringkøbing’ i emnefeltet.

For spørgsmål ring til Majbritt på 20 77 32 66 Vi glæder os til at høre fra dig.