Energisk og smilende tandklinikassistent søges til Godt Smil Kolding

Klinikassistent

Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 19. november 2020

Har du den rette energi og lysten til at gøre en forskel? Arbejder du struktureret og ønsker du at bidrage til at vores patienter får den bedste tandlægeoplevelse?

Hvis ja - så kan du være vores nye klinikassistent!

"Godt Smil Kolding er fyldt med masser af faglighed og store muligheder for videreudvikling af kompetencer samt faglighed. Humøret blandt personalet er noget som jeg glæder mig til at stå op til og derfor er jeg rigtig glad for, at arbejde ved Godt Smil Kolding."

- Lonnie, Klinikassistent hos Godt Smil Kolding

Vores skønne klinik er beliggende centralt i Kolding midtby på Bredgade 8, 1 sal og råder over 7 lyse klinikrum som alle er indrettet med moderne udstyr. Vores dygtige og dedikerede team består i øjeblikket af 6 tandlæger, 6 tandplejere (2 på barsel) og 8 klinikassistenter. Vores hverdag er præget af humor, sammenhold og gode relationer.

Stillingen er på på 37 timer fordelt på 4 dage med fredag fri. Opstart snarest muligt, eller senest 4. Januar 2021.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et fagligt stærkt team med en dygtig receptionist, dygtige behandlere og en assistentgruppe der arbejder struktureret men også har det sjovt sammen. Derudover tilbyder vi:

  • En vigtig rolle på klinikken i forhold til at hjælpe din tandlæge til at udføre den optimale behandling
  • Gode og ordnede forhold på en klinik hvor vi har fokus på den gode patientoplevelse
  • Medindflydelse på dagligdagen, på en klinik i vækst

Din personlige profil

  • Du er uddannet tandklinikassistent og gerne med nogle års erfaring
  • Du har gerne erfaring med - og arbejder rutineret med firhændig assistance
  • Du har fokus på patienten og sikrer den gode oplevelse
  • Du har en høj faglig standard og går aldrig på kompromis med kvaliteten

Derudover kan du tage ansvar og gå forrest i forhold til de fælles opgaver i klinikassistentgruppen omkring sterilisation og klargøring af klinikker.

Hvorfor Godt Smil?

Vi har hos Godt Smil Kolding fagligheden i højsædet samtidig med at vi har det sjovt. Din hverdag vil være præget af et tæt tværfagligt samarbejde i et socialt miljø hvor vi værner om hinanden.

Vores klinikassistenter har en stor rolle hos os og derfor, vil du blive en vigtig og uundværlig medarbejder.

Jeg håber at vi hører fra dig!

For spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt Area Manager Louise Knudsen på tlf. 81 40 65 66.

Af hensyn til GDPR bedes du sende din ansøgning via vores hjemmeside ved at klikke på nedenstående link

Kontaktdata