Tandlæge søges til at supplere vores fantastiske team.

Tandlæge

Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 20. oktober 2020

Tandlægerne Vorting i Vejle søger tandlæge.

Er du en dygtig og erfaren tandlæge, der ønsker nye udfordringer inden for faget? Så mangler vi dig som vores nye tandlæge!

Hos Tandlægerne Vorting kan vi tilbyde et godt arbejdsmiljø og en spændende og udfordrende hverdag i en moderne central klinik i Vejle. Du vil blive en del af en klinik i udvikling, hvor arbejdsglæde, faglig stolthed, selvstændighed, efteruddannelse og patientpleje vægtes højt. Vi er et team på tre tandlæger, en tandplejer og seks klinikassistenter.

Vi kan tilbyde:

- En arbejdsplads hvor du har mulighed for faglig sparring

- Stort patientgrundlæg og tilgang af nye patienter

- Attraktivt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer

- Gode muligheder for faglig udvikling

- Vi er passionerede omkring vores fag og vægter kvalitet højt. Det forventer vi også at du gør.

Vi forventer desuden, at du:

- Har et højt fagligt niveau og har fokus på helhedsorienterede behandlinger

- Giver patienterne en god og tryg oplevelse

- Har fokus på faglig sparring og udvikling af dine kompetencer

- Er fleksibel og god til at samarbejde med resten af teamet

Vi ser gerne, at du har minimum 2 års erfaring, og JUS er en fordel, men ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale.

Stillingen er fuldtid med mulighed for deltid.

Opstart snarest muligt.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning og CV til pia@vorting.dk hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Pia Vorting på tlf. 2010 0628. Vi glæder os til at høre fra dig.