Klinikassistent til Tandlægerne Virum Torv

Klinikassistent

Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 14. februar 2020

Til vores team i Virum søger vi en dygtig og dynamisk klinikassistent.

Som vores nye klinikassistent bliver du en central del af en moderne, værdidrevet klinik, som er præget af høj faglig kvalitet, tæt tværfagligt samarbejde og fuld fokus på patienttilfredshed.

Forventninger til dig

Du er uddannet klinikassistent med flere års erfaring fra privat praksis. Du er nysgerrig på fagets udvikling og tendenser og du holder løbende din faglige viden ajour.

Derudover kan du sætte kryds ved :

•Du arbejder struktureret

• Du levere en høj service

• Du er flittig, og trives i en travl og alsidig hverdag

• Du medvirker aktivt til at skabe et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

Hos Tandlægerne Virum Torv får du mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar i hverdagen. Du vil få et tæt samarbejde med vores dygtige tandlæger samt øvrige team. Tandlægerne Virum Torv fungerer også som henvisningspraksis, hvor der foretages mange specialiserede behandlinger.

Klinikken arbejder med DentalSuite.

Tandlægerne Virum Torv er en del af kæden Dentconnect. Det betyder masser af spændende udviklings- og karrieremuligheder for dig, en professionel og ambitiøs virksomhed med flere klinikker, og internationale forgreninger.

Stillingen er på 35-37 timer ugentligt.

Start 1. april 2020

Klinikken har åbent for patientbehandlinger på hverdage i tidsrummet 8:00-17:00, og om fredagen 8:00-14:00.

Er du klar?

Send din ansøgning til vores HR-afdeling på h.wuust@dentconnect.eu

Har du ellers spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Partner og Klinikejer Henrik Ehlers-Hansen på tlf. 4585 5774.

For yderligere informationer om Tandlægerne Virum Torv, se vores hjemmeside www.ehlers-hansen.dk