Klinikassistent søges til vikariat i Hedensted

Klinikassistent

Deltid, Vikariat | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 8. januar 2020

Vi søger en serviceminded klinikassistent til vores store og velfungerende klinik beliggende centralt i Hedensted.

Vores team består i alt af 5 tandlæger, 3 tandplejere, 1 klinikkoordinator, 1 receptionist samt i alt 8 klinikassistenter og -elever. Vi lægger vægt på at have en rar og behagelig omgangstone, og alle hjælper hinanden i en travl hverdag.

Om dig og jobbet

Du er en positiv og stabil medarbejder, der trives med at arbejde i sterilisationen og ved stolen. Du er desuden indstillet på at bidrage til en faglig og god behandling af vores patienter.

Vikariatet løber fra den 1. februar til den 30. april 2020 med 30-34 timer om ugen.

Faglighed og fællesskaber

Som en del af tandlægen.dk sættes den enkeltes faglige udvikling højt, og vi deltager i faggrupper på tværs af klinikkerne i kæden. Har du et særligt område, der har din interesse, finder vi den faggruppe, der passer til netop dig. Med mere end 800 kollegaer er der mulighed for både sociale og faglige arrangementer – det er kun op til dig at gribe mulighederne.

Kontakt

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte klinikkoordinator Anne Potempa på ap.hedensted@tandlaegen.dk.

Søg snarest via "Ansøg" feltet, da ansøgningerne behandles løbende.


tandlægen.dk vil være Danmarks fagligst stærkeste kæde, der sikre danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Der er i dag 54 klinikker i tandlægen.dk og over 700 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk