Ansvarsbevidst KA med flair for receptionsarbejde

Klinikassistent

Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 8. oktober 2019

KLINIKASSISTENT SØGES

Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst klinikassistent til vores team bestående af 3 tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter, på vores moderne klinik i Køge centrum. Vi forventer, at du er glad og smilende, og som med professionel og tillidsvækkende udstråling får vores patienter til at føle sig trygge. Som person har du et godt gå på mod, har humor, er serviceminded i dit arbejde samt trives i en travl hverdag. Du er omhyggelig og empatisk med hænderne skruet rigtigt på, og stolt af at gøre en forskel for patienten.

Faglige kvalifikationer: Vi lægger vægt på, at du er i stand til at: ·

Assistance ved stolen (firehændigt)

Sterilarbejde · Røntgen optagelser

Aftryk

Tale og skrive dansk (telefon og mailkorrespondance)

Har interesse for, eller har flair for receptionsarbejde

Da Colosseum naturligvis overholder persondataforordningen (GDPR), er kendskab hertil en fordel

Vi lægger stor vægt på at have en god fælles ånd, hvor vi til enhver tid hjælper hinanden og løfter i fælles flok. Vi gør alt for at skabe en hyggelig og behagelig atmosfære for vores patienter. Vi bestræber os på altid at være på forkant med udviklingen inden for tandlægefaget, så vi kan tilbyde vores patienter de bedste, mest effektive og mest smertefrie behandlinger. Ansvarlighed, tryghed og kvalitet er ikke noget, vi påstår – det er noget vi dokumenterer. Vi er meget glade og stolte af, at vores klinik har opnået den internationalt anerkendte ISO 9001:2015-certificering.

Tværfaglighed er et nøgleord hos Colosseum Tandlægerne, hvilket gør det muligt at tilbyde vores patienter alle behandlingsformer – fra almindelig og forebyggende tandpleje til kosmetiske behandlinger og den mest avancerede implantatkirurgi. Den løbende erfaringsudveksling i Colosseums danske- og internationale netværk sikrer, at vores tandlæger, tandplejere og klinikassistenter er på forkant med udviklingen inden for tandlægefaget. Vi deler og sparrer med hinanden på tværs, og det forventes at du bidrager til dette samarbejde.

Colosseum er oprindeligt en norskejet kæde fra 1989, men blev i 2017 købt af schweiziske Jacobs Holding AG. Du vil blive en del af et fællesskab med knapt 300 klinikker på europæisk plan. I Danmark er Colosseum i krafig vækst, og i skrivende stund er vi 9 klinikker i Danmark. Du kan læse mere om Jacobs Foundation, og hvad vores overskud i Colosseum går til her: jacobsfoundation.org/en/